Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1432356_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
9. december 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 11. november 2014, efter ønske fra Mette Bock (I),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 48 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvad der foranledigede, at det først efter ankomsten til
Kina gik op for ministeren, at hun "ikke ville bryde sig om at tage initiativ til at
mødes direkte med Ai Weiwei", jf. Berlingske Tidende 10. november 2014, og
kan ministeren oplyse, om ministeren agter at invitere kunstneren Weiwei til
Danmark i stedet?
Svar:
Da jeg ankom til Kina, blev jeg opmærksom på, i hvor høj grad jeg besøgte Kina som en
officiel gæst med den kinesiske regering som vært. Jeg havde ikke lyst til, at mine
kinesiske værter skulle kunne stille spørgsmålstegn ved mine intentioner omkring
besøget i Kina, som først og fremmest var at støtte op omkring et dansk-kinesisk
kultursamarbejde, som mange kunstnere og kulturaktører, danske og kinesiske, i flere
år har arbejdet for at realisere.
Jeg havde udbytterige samtaler med andre kunstnere i Kina under mit besøg.
Jeg har ikke nogen aktuelle planer om at invitere Ai Weiwei til Danmark.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2436554