Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1419787_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
13. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 28. oktober 2014, efter ønske fra Martin Geertsen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 43 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om Københavns Kommune kan nægte at udleje/udlåne lo-
kaler til arrangementer for organisationen Hizb-ut-tahrir og hvilke forudsætninger, der
i givet fald skal være opfyldt?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om alle forhold vedr. virksomhed
efter folkeoplysningsloven, der ikke er henlagt til anden myndighed. Jeg kan derfor
ikke gå ind i den konkrete sag i Københavns Kommune, som der henvises til i spørgs-
målet.
I følge folkeoplysningslovens regler skal kommunerne stille lokaler til rådighed for den
folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige foreningsarbejde. Det er en forud-
sætning for anvisning af lokaler, at foreninger opfylder lovens tilskudsbetingelser. Det
er derfor kommunalbestyrelsen, der afgør om en forening opfylder betingelserne for at
opnå tilskud efter loven og få anvist et lokale. Samtidig skal kommunen sikre, at der
ydes tilskud efter objektive kriterier og anvises lokaler til virksomhed med samme
funktioner og indhold.
Jeg vil også gerne pege på, at loven fastslår, at aktiviteter for børn og unge af idébe-
stemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktiviteter for
børn og unge.
Disse forhold skal kommunen tage i betragtning, når de enten udbetaler tilskud og/eller
anviser et lokale i henhold til folkeoplysningsloven. Det har jeg tiltro til, at kommuner-
ne kan administrere.
Dok. nr. 2402242
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg er principielt imod forskelsbehandling på baggrund af politiske eller religiøse over-
bevisninger, og jeg mener, at alle foreninger skal behandles ens. Det er op til retssyste-
met at vurdere, om en foreninger handler ulovligt, og i givet fald om den skal opløses.
Marianne Jelved