Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 27. oktober 2014, efter ønske fra Özlem Sara Cekic
(SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 38 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Finder ministeren, at det er i orden, at Den Korte Avis modtager mediestøtte, når den
ikke ønsker at følge almindelige presseetiske regler?
Svar:
Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at sammenkæde mediestøtten med de
presseetiske regler. Det blev i Mediestøtteudvalgets rapport konkluderet, at det ikke er
muligt at integrere medieansvarsloven i sin helhed eller at foretage generelle
henvisninger til den i kriterierne for at modtage mediestøtte. Blandt andet fordi man
vurderede, at det var uforeneligt med EU-rettens regler om det indre marked, eftersom
det i så fald alene ville være medier i Danmark, som ville have adgang til støtte.
Desuden vurderede man, at det kunne give problemer i forhold til fastlæggelsen af
henholdsvis Medienævnets og Pressenævnets kompetenceområde.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2405344