Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
20. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 24. oktober 2014, efter ønske fra Finn Thranum (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 35 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen udtaler i Århus Stiftstidende den 28.
september 2014, at det kan blive et problem at få de frivillige i Erhvervsarkivet
Aarhus til at fortsætte deres arbejde i Viborg. Hvor mange frivillige forventes det at
være nødvendigt at tilknytte i Viborg efter sammenlægning af Landsarkivet for
Nørrejylland og Erhvervsarkivet i Aarhus for at få arkivets daglige drift til at hænge
sammen?
Svar:
I den artikel, der henvises til (”De frivillige: En trist nyhed” i Århus Stiftstidende den
28. september 2014) er Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen ganske korrekt citeret,
som angivet i spørgsmålet. De frivillige, der omtales i den pågældende artikel, er dog
ifølge Rigsarkivet frivillige for Aarhus Stadsarkiv og ikke for Erhvervsarkivet, som det
angives i spørgsmålet. Rigsarkivet oplyser, at den daglige drift af Rigsarkivet – Viborg
ikke afhænger af at have tilknyttet frivillige. Rigsarkivet kan dog fortælle, at frivillige
bistår Rigsarkivet – Viborg bl.a. med konkrete vejledningsarrangementer for nye
slægtsforskere. Det er dermed Rigsarkivets erfaring, at det også godt kan lade sig gøre
at tiltrække frivillige kræfter til Viborg.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2409846