Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1423164_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
20. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 24. oktober 2014, efter ønske fra Finn Thranum (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 31 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det er muligt at lade de dele af Erhvervsarkivet, der
omhandler Aarhus, blive overført til Aarhus Stadsarkiv, så de dermed forbliver i
Aarhus?
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der med ”de dele” menes arkivalier, og at der med ”blive
overført” menes en overdragelse af ejendomsretten fra Rigsarkivet til Aarhus
Stadsarkiv af arkivalier i Erhvervsarkivet, der omhandler Aarhus. Det må hertil
bemærkes, at Rigsarkivet ikke kan overdrage ejendomsretten til hverken statslige
arkivalier eller privatarkiver, hvor der er indgået bevaringsaftaler.
I forbindelse med Erhvervsarkivet opbevares Aarhus Kommunes Arkiv, som frem til
2011 blev indsamlet af Rigsarkivet. Fra 2011 har Aarhus Stadsarkiv selv stået for
indsamlingen. Der vil være mulighed for, at den ældre del af Aarhus Kommunes Arkiv
overdrages formelt til Aarhus Stadsarkiv, såfremt der er ønske om dette.
Det skal endvidere nævnes, at Rigsarkivet har et begrænset antal deponeringsaftaler
med andre myndigheder/institutioner vedr. afgrænsede grupper af arkivalier. Det beror
dog altid på en helt konkret vurdering, om der kan indgås en sådan.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2409815