Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
3. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 21. oktober 2014, efter ønske fra Jørgen Arbo-Bæhr
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 19 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvor store billetindtægter har DR’s underholdningsorkester indtjent i 2011/12, 2012/13
og 2013/2014, og anslået hvor mange penge har DR tjent på, at
underholdningsorkesteret har spillet på film og serier for DR?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra DR.
”DR Underholdningsorkestrets billetindtægter i 2011/12, 2012/13 og 2013/14 var hhv.
13,5 mio. kr., 11,0 mio. kr. og 10,6 mio. kr.
Derudover har der i perioden været en årlig indtægt på 1 - 2,5 mio. kr. fra eksterne
spillesteder, hvor DR Underholdningsorkestret har afholdt koncerter.
DR Underholdningsorkestret havde i 2011/12 indtægter fra musik solgt til
filmproduktion på 356.748 kr. De sidste to sæsoner har der ikke været indtægter fra
musik til filmproduktion.
DR Underholdningsorkestret havde i 2011/12 og i 2013/14 indtægter fra musik solgt til
TV-produktion på hhv. 31.500 kr. og 430.518 kr. I sæsonen 2012/13 var der ikke
indtægter herfra.
Som DR har oplyst i svar på KUU alm. del spørgsmål 277, indgår det i DRs
økonomiplan, at den fremadrettede besparelse som følge af nedlæggelsen af
Underholdningsorkestret er ca. 30 mio. kr. årligt ekskl. engangsudgifter ved
nedlæggelsen af orkestret. I beregningen af denne besparelse er der taget højde for
ovenstående indtægter mv.”
Dok. nr. 2402215