Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1533572_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
26. maj 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 28. april 2015, efter ønske fra ikke-medlem Martin
Henriksen (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 170 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Er ministeren bekendt med, at St. Knudsborg i Flensborg har behov for støtte, og vil
ministeren være indstillet på økonomisk at støtte St. Knudsgildet i Flensborg med at
renovere St. Knudsborg, som er en af de ældste bygninger i Sydslesvig, som fortsat er
ejet af en gruppe dansksindede sydslesvigere, bl.a. taget i betragtning, at St. Knudsgil-
det igennem århundreder har spillet en central rolle i Flensborg bys historie og dermed
i Danmarkshistorien?
Svar:
Jeg er bekendt med, at Sydslesvig udvalget i 2013 og 2014 har besluttet ikke at imøde-
komme ansøgninger fra St. Knudsgildet om støtte til renovering af gildets hjemsted, St.
Knudsborg i Flensborg.
Den danske stat yder et betydeligt tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig.
På Kulturministeriets område afsættes der ved de årlige aktstykker om anvendelse af
ministeriets andel af udlodningsmidlerne midler til formålet – senest for 2014 et tilskud
på 500.000 kr. til Sydslesvigsk Forening til teater- og koncertvirksomhed samt et drifts-
tilskud på 1,057 mio. kr. til Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger.
Jeg har ingen aktuelle planer om at ændre på denne prioritering.
Langt den største del af statens tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig er imidler-
tid administreret af Undervisningsministeriet. På finansloven for 2015 er der således
under § 20, Undervisningsministeriet, afsat 466 mio. kr. til “Danske kulturelle anlig-
gender i Sydslesvig”.
Tilskuddet fordeles af Sydslesvigudvalget, hvis medlemmer vælges af Folketinget.
Dok. nr. 2685923
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om ministeren er bekendt med, at St. Knudsborg i Flensborg har behov for støtte, til kulturministeren
Side 2
Marianne Jelved