Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1519044_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
15. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 27. marts 2015, efter ønske fra Anders Samuelsen
(LA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 164 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om DRs licensinspektører er provisionslønnede?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR. DR oplyser følgende:
”DR Licens opkræver medielicens i henhold til bekendtgørelse om medielicens (BEK nr.
1580 af 27. december 2014).
DRs licensinspektører er provisionslønnede. Licensinspektørerne modtager 94 kr. pr.
tilmelding og får derudover betalt arbejdstøj samt deltagelse i møder, kurser mv.
Det kan oplyses, at licensinspektion typisk er et bijob, hvor inspektørerne selv
tilrettelægger deres arbejde og arbejdstid. Hver inspektør er typisk ude 1-2 gange om
ugen i 3-4 timer. Det giver alt andet lige mulighed for at have et større antal
licensinspektører fordelt over hele landet frem for at have færre fuldtidsansatte
licensinspektører med deraf følgende længere transporttid rundt i Danmark. På blandt
andet den baggrund vurderer DR, at provision er en hensigtsmæssig aflønningsform,
der ligeledes giver fleksibilitet, og mulighed for at licensinspektørernes indsats kan
fokuseres.
DR rekrutterer licensinspektører efter erfaring og evne til at tale med borgere og lægger
stor vægt på, at licensinspektørerne har en venlig og rolig fremtræden. DR Licens
uddanner efter ansættelsen licensinspektørerne i konfliktløsning.
DR evaluerer løbende den enkelte inspektør bl.a. i forhold til efterfølgende
afmeldeprocenter og eventuelle klager over licensinspektørernes fremtræden med
Dok. nr. 2638003
KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 164: MFU spm. om at oplyse, om DR´s licensinspektører er provisionslønnede, til kulturministeren
Side 2
henblik på at understøtte, at inspektører varetager jobbet hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med bekendtgørelse om medielicens.”
Jeg kan henholde mig til DRs oplysninger, der ikke giver mig anledning til
bemærkninger.
Marianne Jelved