Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1518999_0001.png
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
15. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 25. marts 2015, efter ønske fra Alex Ahrendtsen,
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 161 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Mogens Camre af marts 2015, jf. KUU
alm. del bilag 125, herunder oplyse, hvorfor denne sag endnu ikke er afsluttet, og
hvorfor den ulovlige ombygning ikke har haft konsekvenser for ejeren?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kulturstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Kulturministeriet har med afgørelse af 14. april 2014 stadfæstet Kulturstyrelsens
afgørelse om lovliggørelse af de ulovlige forhold på ejendommen.
Kulturstyrelsen har herefter været i dialog med ejers advokat angående styrelsens
afgørelse, efterfølgende påbud og fastsættelse af ny frist for lovliggørelse til 1. august
2014.
Da Kulturstyrelsen ikke inden for den fastsatte frist har modtaget det udbedte
materiale til lovliggørelse af forholdet, har Kulturstyrelsen den 30. september 2014
anmodet Københavns Politi om at iværksætte efterforskning med henblik på evt.
tiltalerejsning for overtrædelse af bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, jf. lovens § 34,
stk. 1, nr. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014 om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer).
Kulturstyrelsen har den 16. februar 2015 afholdt møde med Advokatur for
Særlovskriminalitet, hvor sagen og omfanget af politianmeldelsen er blevet drøftet.
Sagens videre forløb afventer herefter anklagemyndighedens stillingtagen til
Kulturstyrelsens anmeldelse og sagens eventuelle retlige afgørelse.”
Jeg kan henholde mig til Kulturstyrelsens oplysninger og mener ikke, at sagen giver
anledning til at ændre den nuværende lovgivning på området.
Marianne Jelved
Dok nr. 2637267