Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1508627_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
17. marts 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 4. marts 2015, efter ønske fra Michael Aastrup
Jensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 146 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvad Statens Kunstfond i sin støttevirksomhed har
foretaget sig for at fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet.
Svar:
Loven om Statens Kunstfonds virksomhed fastlægger, at Statens Kunstfonds
støttevirksomhed skal ske ud fra en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent, samt at
fonden derudover i sin støttevirksomhed bl.a. skal fremme den geografiske spredning af
kunst i hele landet.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kulturstyrelsen, der er sekretariat for Statens
Kunstfond. Styrelsen har oplyst følgende:
“De kunstfaglige udvalg i Statens Kunstfond har hele tiden fokus på at sikre, at man
alle steder i Danmark kan møde kunst af høj kvalitet, og udvalgene støtter derfor
løbende produktion og formidling af kunst i hele landet. Statens Kunstfond valgte i
2014 at fejre sit 50-års jubilæum med en række kunstevents fordelt i hele landet. Et af
formålene med jubilæumsfejringen var netop at sætte fokus på, at den statslige
kunststøtte kommer alle borgere i Danmark til gode i form af kunstoplevelser af høj
kvalitet. Af andre konkrete tiltag kan nævnes, at Projektstøtteudvalget for Litteratur i
2014 valgte at ændre kriterierne for støtten til oplæsningsarrangementer i 2014, så
oplæsningsarrangementer i yderområderne særligt tilgodeses.
Statens Kunstfond offentliggør i slutningen af marts i år sin årsberetning for 2014.
Årsberetningen vil indeholde statistik over den geografiske fordeling af støtten.”
Jeg kan henholde mig til Kulturstyrelsens oplysninger.
Dok. nr. 2599804
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Marianne Jelved