Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
VEDTÆGTER
For foreningen
DG-TV Øst
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1/4
§ 1
Navn og formål:
Forenningens navn er DG-TV Østjylland, med hjemsted i region Sjælland.
Foreningens formål er at sende Regional TV især med fokus på sameksistens, tolerense og
forståelse mellem familie og religioner – bl. a set i lyset af vor kristne kulturarv.
§ 2
Medlemsskab og kontingent:
Medlem af foreningen er enhver person, der betaler medlemskontingent.
Medlemskontingent fastsættes af Repræsentantskabet.
Udmeldelse af forenningen kan ske når som helst, men giver ikke ret til tilbagebetaling af
kontingent.
Bestyrelsen for repræsentantskabet, kan ekskludere et medlem som arbejder imod foreningens
tarv. Et ekskluderet medlem kan forlange eksklusionen indbragt for det førstkommende ordinære
repræsentantskabsmøde, som træffer den endelige afgørelse. Indtil da, er medlemsskabet stillet i
bero.
§ 3
Styrende organer:
Foreningens styrende organer er:
1. Repræsentantskabet
2. Bestyrelsen
§ 4
Repræsentantskabet:
Repræsentantskabet består af:
Et antal medlemmer af foreningen valgt på det stiftende møde og med senere
ændringer og tilføjelser jvnf. Vedtægterne.
Repræsentantskabet er i alle foreningens anliggender foreningens højeste myndighed inden for de
af foreningen fastlagte rammer.Repræsentantskabet er bemyndiget til at supplere sig med nye
medlemmer, for så vidt antallet ikke overstiger 15.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/4
Arbejdsområderne nedsættes og ophæves af repræsentantskabet.
§ 5
Bestyrelse:
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og består af mindst 3 og højst 8 medlemmer, der
vælges på et repræsentantskabsmøde ved almindeligt flertal.
Bestyrelsens medlemmer vælges for 3 år.
Medlemmerne kan genvælges.
Bestyrelsens formand vælges af repræsentantskabet medens den øvrige bestyrelse konstituerer
sig selv efter hvert repræsentantskabsmøde.
I tilfælde af stemmelighed gør formandens – i hans fravær næstformandens stemme udslaget.
Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsens møder, og protokollen underskriv
es af vedkommende sammen med formanden eller næstformanden.
§ 6
Regnskab og revision:
Foreningens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.
Regnskabsåret for det foregående år skal, før det ordinære repræsentantskabsmøde, være
revideret af den af repræsentantskabet ved sidste møde valgte revisor.
Regnskabet skal kunne gennemses af repræsentantskabets medlemmer senest 8 dage før det
ordinære repræsentantskabsmøde.
§ 7
Repræsentantskabsmødet:
Repræsentantskabet samles 1 gang årligt til det ordinære møde inden udgangen af juni måned.
Første ordinære møde efter repræsentantskabsmødet i f.m. stiftelsen være dog at afholde efter
første fulde regnskabsår.
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes når repræsentantskabets bestyrelse finder
det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst 5 medlemmer eller formanden for
repræsentantskabet forlanger det, og være at afholde senest månedsdagen efter den skriftlige
begærings modtagelse!
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/4
Repræsentantskabet indkaldes skriftligt, med angivelse af dagsorden til repræsentantskabets
medlemmer, med mindst 30 dages varsel for et ordinært, og 14 dages varsel for et ekstraordinært
repræsentantskabsmøde.
På det ordinære repræsentantskabsmøde aflægges beretning om foreningens vilkår, og der
behandles evt. indkomne forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts.
Der skal endvidere fremlægges regnskab iflg. § 6 og foretages valg af bestyrelse, revisor og evt.
nye medlemmer af repræsentantskabet.
Afstemninger kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter, samt
ændringsforslag til disse.
For at kunne afgive stemme på repræsentantskabsmødet kræves personlig tilstedeværelse eller
skriftlig fuldmagt. Dog kan et medlem ikke have fuldmagt for mere end 2 personer.
I almindelighed kræves simpelt stemmeflertal, jfr. Dog §§ 8 og 9.
Ved stemmelighed i repræsentantskabet er formandens stemme udslagsgivende.
§ 8
Vedtægtsændringer:
Til ændring af foreningens vedtægter kræves mindst ¾ majoritet af de afgivne stemmer på et
ordinært repræsentantskabsmøde. Dog kan vedtægtsændringer begrundet i lovgivning og
bekendtgørelser mm. Vedtages alene på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde og med
simpelt stemmeflertal.
§ 9
Opløsning:
Til foreningens opløsning kræves mindst ¾ majoritet af samtlige repræsentantskabes medlemmer
ved 2 på hinanden følgende repræsentantskabsmøder, hvoraf det sidste skal indkaldes med
mindst 14 og højst 30 dages varsel og udelukkende med foreningens opløsning for øje.
Såfremt ikke samtlige repræsentantskabsmedlemmer repræsenteres ved disse 2 møder, indkaldes
til endnu et repræsentantskabsmøde efter reglerne om et ekstraordinært
repræsentantskabsmøde, hvor foreningens opløsning kan vedtages med ¾ majoritet af de
fremmødte repræsentantskabsmedlemmer.
Det påhviler herefter repræsentantskabet at udlodde eventuelle midler til institutioner, foreninger
eller enkeltpersoner, som har ydet en særlig indsats inden for foreningens interesseområder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/4
§ 10
Tegning og hæftelse:
Foreningen forpligtes i mindre sager ved underskrift af formanden. I større sager af formand eller i
hans fravær næstformanden for repræsentantskabet samt et medlem af repræsentantskabets
bestyrelse.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende
formue. Det påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
Vedtaget på det stiftende møde
Den 15. maj 2011