Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
23. marts 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 26. februar 2015, efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget (MFU) Erling Bonnesen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 141 (Alm. del),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. februar 2015 og mail af 20. februar
2015 fra Torben Ørskov, jf. KUU alm. del bilag 102, herunder besvare de i henvendel-
sen stillede spørgsmål, herunder specifikt spørgsmål vedr. underskriftsblad, samt frem-
sende kopi af ledelseserklæringerne.
Svar:
Det er Radio- og tv-nævnet, der udsteder tilladelser, udbetaler tilskud og fører tilsyn
med ikkekommercielt tv i MUX 1. På den baggrund har jeg anmodet Kulturstyrelsen,
der er sekretariat for nævnet, om et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.
Kulturstyrelsen har oplyst følgende:
“Foreningen DG-TV består formelt af fem forskellige foreninger, som alle fem fik ud-
stedt programtilladelse fra Radio- og tv-nævnet i 2011. I forbindelse med styrelsens ud-
betaling af tilskud i begyndelsen af 2012 blev alle tilskudsmodtagere, herunder også de
fem DG-TV-stationer, anmodet om at bekræfte datoen for stationernes sendestart med
henblik på udregning af tilskuddene. I den forbindelse indsendte DG-TV dokumentet
“underskriftsblad for bestyrelsen” i fem eksemplarer – et for hver af de fem DG-TV-
stationer. Disse underskriftsblade er vedlagt, tillige med et senere dokument “Erklæ-
ring om rigtighed” af 20. oktober 2012, som blev indsendt i forbindelse med ansøgning
om tilskud for 2013 (kun for DG-TV Fyn).
Kulturstyrelsen bemærker, at underskriftsbladet og erklæringen har administrativ ka-
rakter. I Radio- og tv-nævnets behandling af den efterfølgende tilsynssag var det såle-
des vedtægterne af den 15. maj 2011, med hertil hørende stiftelsesprotokollat af samme
dato, som nævnet lagde til grund i afgørelsen. Ét eksemplar af vedtægterne for DG-TV
(for DG-TV Østjylland) samt ét stiftelsesprotokollat er vedlagt (for DG-TV Fyn).
Dok. nr. 2600879