Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
26. februar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 29. januar 2015, efter ønske fra Annette Vilhelmsen
(SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 127 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere notatet fra Bo Damgaard, jf. KUU alm. del – bilag
97. Mener ministeren at det er en korrekt fortolkning af den nye filmaftale,
at film der har modtaget støtte fra f.eks. Film Fyn (fra de 7 mio. afsatte kroner)
ikke samtidig kan modtage anden støtte fra DFIs pulje til regionale filmproduktioner?
Svar:
Det er bestemt hensigten med den regionale filmstøtte at tilgodese udviklingen af det
lokale produktionsmiljø i filmaftalen 2015-2018. Derfor er ordningen også blevet
tilpasset, så midlerne i højere grad tilgår det lokale område, end det var tilfældet i den
forrige filmaftale.
Det er også hensigten med den regionale filmstøtte, at den skal støtte filmproduktion i
alle egne af landet udenfor hovedstadsområdet.
Under filmforhandlingerne blev der fremsat ønske om at knytte den regionale filmstøtte
tættere til de regionale filmfonde end det hidtil har været tilfældet.
Der blev under forhandlingerne opnået enighed om at afsætte i alt 28 mio. kr. i
aftaleperioden til regional filmproduktion, hvoraf halvdelen skulle reserveres til
FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje. Den samlede pulje administreres fortsat af Det
Danske Filminstitut.
Det er hensigten, at den anden halvdel af den samlede pulje skal sikre produktioner
udenfor hovedstadsområdet, der ikke har opnået støtte fra en af fondene. Disse
produktioner kan dog stadig foregå i fondenes dækningsområde.
Dok. nr. 2561472