Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1501121_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
26. februar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 29. januar 2015, efter ønske fra Annette Vilhelmsen
(SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 125 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvor lang tid de kunstkyndige udvalg i gennemsnit har til at
forholde sig til hver enkelt ansøgning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kulturstyrelsen, der er sekretariat for Statens
Kunstfond. Styrelsen har oplyst følgende:
“Der foreligger aktuelt ingen beregninger på, hvor lang tid udvalgene i Statens
Kunstfond i gennemsnit bruger på hver ansøgning.
De mere end 12.000 ansøgninger udvalgene modtager hvert år har så vidt forskellig
karakter og omfang afhængig af, hvilken af fondens ca. 70 forskellige støtteordninger
der er tale om, at tidsforbruget pr. ansøgning kan variere fra få minutter til flere timer.
Ansøgninger om flerårig driftsstøtte til institutioner tager for eksempel ofte lang tid at
behandle, mens en ansøgning fra et band, der søger transportstøtte til at spille en
koncert i den modsatte ende af landet, typisk kan behandles på meget kort tid.
I udvalgenes tidsforbrug pr. ansøgning skal desuden medregnes den individuelle
forberedelsestid, det enkelte medlem bruger på at læse ansøgninger forud for møderne.
Derudover har udvalgene på nogle få ordninger fastlagt objektive kriterier for, hvornår
der kan opnås tilskud, og her uddelegerer udvalgene det til sekretariatet at behandle og
træffe afgørelse i de konkrete sager på vegne af udvalget.”
Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2554186