Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
6. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 9. oktober 2014, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 11 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at det er i orden, at brugerbetalingen på hovedkanalen skal bruges
til at opbygge en sportskanal med begrænset distribution?
Svar:
Abonnementsbetalingen på TV 2 DANMARKs hovedkanal medgår sammen med
selskabets øvrige indtægter til finansiering af selskabets samlede virksomhed.
Hovedkanalen er imidlertid isoleret set underskudsgivende også efter
abonnementsindtægter. I 2013 var hovedkanalens resultat før skat således på minus 68
mio. kr. I dette underskud, hvor der ses bort fra udgifter på 55 mio. kr. vedrørende de
forpligtelser til at engagere sig i dansk film, som indgår i public service-tilladelsen,
indgår abonnementsomsætning på 372 mio. kr. Hovedkanalens underskud finansieres i
stort omfang af overskud fra nichekanalerne, der i 2013 samlet udviste et overskud på
288 mio.kr.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2376348