Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
2. februar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 14. januar 2015, efter ønske fra udvalgets formand
Flemming Møller Mortensen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 106 (Alm. del), som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 106:
”Ministeren bedes kommentere materialet fra repræsentanter fra Københavns
Drengekors foretræde den 14. januar 2015, jf. KUU Alm., Del, bilag 90”
Svar:
Det fremsendte materiale fra Københavns Drengekor består dels af en række
powerpoint slides med oplysninger om korets økonomi og balancen mellem henholdsvis
de kommunale og de statslige tilskud til korets drift samt et ansøgningsmateriale med
mere detaljerede oplysninger om såvel korets økonomi som dets aktiviteter og profil.
Af de indsendte powerpoint slides fremgår, at København Drengekors overordnede
ønske er at bringe det statslige tilskud til koret på niveau med tilskuddet fra
Købehavns Kommune, hvilket ville indebære en stigning i det statslige tilskud fra
300.000 til 750.000 kr. pr. år.
Jeg forstår godt, at Københavns Drengekor gerne vil øge den statslige andel af det
offentlige tilskud til koret. Det er heller ikke nyt for mig, at koret har dette ønske, idet
koret tidligere har henvendt sig til mig herom.
Jeg er imidlertid nødt til at fastholde, hvad jeg tidligere har givet udtryk for over for
Københavns Drengekor: At det er Projektstøtteudvalget for Musik under Statens
Kunstfond, der træffer beslutning om fordeling og prioritering af midlerne på
musikområdet. Som tilskudsstrukturen ser ud i dag, retter Statens Kunstfonds
musikudvalgs midler til kor sig kun mod professionelle ensembler. Det har været
udvalgets prioritering, at støtten til Københavns Drengekor skulle være på 300.000
årligt med det behov, der i øvrigt er for støtte til professionelle ensembler.
Dok. nr. 2526126