KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om at kommentere beretning nr. 3 om brugen af betalte kilder og mediernes ansvar ved publicering af urigtige historier, til justitsministeren

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

10. marts 2015

Kontor:

Lovkvalitetskontoret

Sagsbeh: Jenny Lyngsø Øster-

gaard

Sagsnr.: 2014-0032/14-0001

Dok.:

1435795

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 105 (Alm. del), som Folketin-

gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2014.

Mette Frederiksen

Anne Berg Mansfeld-Giese

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om at kommentere beretning nr. 3 om brugen af betalte kilder og mediernes ansvar ved publicering af urigtige historier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 105 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere beretning nr. 3 om brugen af

betalte kilder og mediernes ansvar ved publicering af urigtige

historier, bagvaskelse og privatlivskrænkelse afgivet den 17.

december 2014 af Folketingets Kulturudvalg, jf. KUU alm del

bilag 77.”

Svar:

Justitsministeriet har modtaget Folketingets Kulturudvalgs beretning nr.

3 afgivet den 17. december 2014 om brugen af betalte kilder og mediernes

ansvar ved publicering af urigtige historier, bagvaskelse og privatlivs-

krænkelser.

Af beretningen fremgår bl.a., at udvalget afgiver beretningen efter indstil-

ling fra arbejdsgruppen om medieetik og medieansvar. Arbejdsgruppen

blev nedsat i lyset af SE og Hør-sagen, der

–

ud over datasikkerhedspro-

blematikker

–

efter udvalgets opfattelse også rejste generelle medieetiske

og medieansvarsmæssige problemstillinger.

Det fremgår endvidere af beretningen, at arbejdsgruppen har fokuseret på:

- Medieetik, herunder mediers brug af betalte kilder.

- Erstatningsansvaret over for personer, der udsættes for bagvaskelse

og krænkelse af privatlivets fred.

- Praksis og normalstrafniveau over for medier ved publicering af

urigtige historier.

Det fremgår i forlængelse heraf, at arbejdsgruppen med udgangspunkt i

disse fokusområder har søgt at identificere problemstillinger og løsnings-

muligheder på området for at kunne fremlægge en række principielle over-

vejelser.

I beretningens afsnit 3.4. Erstatningsansvar ved privatlivskrænkelser

henvises der vedrørende fortolkningen af straffelovens kapitel 27 om

freds- og ærekrænkelser til Straffelovrådets betænkning nr. 601/1971 om

privatlivets fred. Det anføres i den forbindelse, at arbejdsgruppen mener, at

opfattelsen af, hvad privatliv omfatter, har udviklet sig, siden Straffelovrå-

det afgav betænkning i 1971. Idet hensynet til privatlivets fred er forankret

heri, kan der ifølge arbejdsgruppen være hensyn til privatlivets fred i det

21. århundrede, som der ikke tages højde for. Derfor mener arbejdsgrup-

pen, at der er behov for en udredning af privatlivsbeskyttelsen, af hvordan

privatliv defineres, og om disse definitioner er tidssvarende.

Arbejdsgruppen opfordrer derfor til, at regeringen i samarbejde med Rets-

udvalget tager de nødvendige initiativer, så en nærmere undersøgelse af

definitionen af privatliv og privatlivsbeskyttelse finder sted. Arbejdsgrup-

pen anbefaler, at der nedsættes et udvalg bestående af medierepræsentan-

ter, juridiske forskere og medieforskere, som inddrages i denne proces.

Justitsministeriet skal hertil overordnet bemærke, at de omhandlede be-

stemmelser i straffeloven angår spørgsmålet om pålæggelse af strafansvar

for freds- og ærekrænkelser.

I beretningens afsnit 3.6. Påtalekompetence bemærker arbejdsgruppen, at

det danske samfund i højere grad bør tage ansvar i sager, hvor borgernes

privatliv krænkes, eller hvor borgerne udsættes for bagvaskelse eller uret-

mæssigt hænges ud i medierne, og regeringen opfordres til i samarbejde

med Retsudvalget at undersøge, om påtalekompetencen i sager om urigtige

historier, bagvaskelse og krænkelse af privatlivets fred med fordel kan æn-

dres til offentlig påtale.

Den nugældende straffelov blev oprindeligt indført ved borgerlig straf-

felov af 15. april 1930, der med en lang række efterfølgende ændringer

fortsat er gældende i dag.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om krænkelse af privatlivets

fred (nu §§ 263-264 d) blev gennemgribende moderniseret ved lov nr. 89

af 29. marts 1972 om ændring af borgerlig straffelov, af lov om ikrafttræ-

den af borgerlig straffelov m.m., af lov om rettens pleje og af lov om

uretmæssig konkurrence og varebetegnelse (Privatlivets fred m.m.). Loven

byggede i det væsentlige på Straffelovrådets betænkning nr. 601/1971 om

privatlivets fred.

Efterfølgende er reglerne bl.a. blevet ændret ved lov nr. 229 af 6. juni 1985

om ændring af straffeloven (Datakriminalitet), der byggede på Straffelov-

rådets betænkning nr. 1032/1989 om datakriminalitet, lov nr. 218 af 31.

marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af

strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.), der byggede på

Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og straffe-

rammer, samt lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-kriminalitet

mv.), der byggede på betænkning nr. 1417/2002 om it-kriminalitet.

Der er imidlertid ikke siden den nævnte lovændring fra 1972 foretaget en

samlet gennemgang af forbrydelserne vedrørende krænkelse af privatlivets

fred.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om ærekrænkelser (nu §§ 267-

274) er bl.a. blevet ændret ved lov nr. 87 af 15. marts 1939 om ”Ændringer

i og Tilføjelser til Borgerlig Straffelov af 15. April 1930” og den oven-

nævnte lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og rets-

plejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættel-

se mv.). Forbrydelserne har imidlertid ikke været undergivet en samlet

gennemgang.

Straffelovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og ærekræn-

kelser og påtale skal sikre en afbalanceret ordning i forhold til disse van-

skelige sager. I lyset af den samfundsmæssige udvikling siden tilblivelsen

af bestemmelserne samt den senere tids debat herom kan det være relevant

at underkaste bestemmelserne en nærmere, samlet vurdering.

Jeg er derfor

–

som opfølgning på Kulturudvalgets beretning

–

indstillet på

at bede Straffelovrådet om at overveje, om der er behov for at foretage

ændringer af reglerne om beskyttelse af privatlivets fred og ærekrænkelser,

herunder påtalereglerne. Det vil i den forbindelse være nærliggende, at

Straffelovrådet inddrager erfaringer fra andre lande.

Straffelovrådet besidder således den fornødne ekspertise til at foretage en

sådan vurdering og har også bidraget til forberedelsen af tidligere ændrin-

ger af reglerne. Da de pågældende bestemmelser i straffeloven ikke speci-

fikt tager sigte på medier, finder jeg ikke at burde beskikke særlige medie-

repræsentanter og medieforskere som medlemmer af rådet i forbindelse

med arbejdet. Jeg vil derimod bede rådet om at sikre inddragelse af sådan-

ne personer efter behov. Det bemærkes, at rådet allerede har en juridisk

forsker som medlem.

Straffelovrådets arbejde med disse spørgsmål vil kunne indledes, når rådet

har afsluttet det igangværende arbejde med kommissoriet af 8. oktober

2014 om deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet mv.

Justitsministeriet vil senere udarbejde et egentlig kommissorium for arbej-

det, som i lyset af Kulturudvalgets beretning vil blive sendt til Retsudval-

get.