Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1486147_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
15. januar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 19. december 2014, efter ønske fra Kim Andersen og
Finn Thranum (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 103 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
En udregning foretaget af Aarhus Stiftstidende den 18.december 2014 viser, at det alt i alt
vil tage en studerende fra Aarhus omkring fire timer tur-retur at komme til og fra
Landsarkivet i Viborg og vil koste vedkommende 276 kr. Dette samtidig med, at
universiteterne på foranledning af regeringen har sat antallet af konfrontationstimer i
vejret. Vil ministeren benægte, at antallet af konfrontationstimer på universiteterne i
Aalborg, Esbjerg og Aarhus, den lange transporttid og transportomkostningerne samlet set
vil få den konsekvens, at de studerende i mere begrænset omfang vil benytte sig af
Rigsarkivet i forbindelse med opgaver og specialeafhandlinger?
Svar:
Jeg har bedt Rigsarkivet om en udtalelse, og Rigsarkivet har i den anledning oplyst
følgende:
”Rigsarkivet skal først bemærke, at den udregning, der henvises til i spørgsmålet, og blev
bragt i Aarhus Stiftstidende den 17. december 2014, desværre tager udgangspunkt i en
rejsestrækning, som ikke vil være aktuel for nogen bruger af Rigsarkivets læsesal i Viborg,
da der beregnes rejsetid fra Aarhus H til Rigsarkivets magasin på Vennershåbsvej, der
ligger ca. 5 km. fra Ll. Sct. Hansgade 5 i Viborg, hvor læsesalen ligger. Studerende og
forskere vil naturligvis skulle arbejde med arkivalierne på læsesalen. Ved transport i tog
fra Aarhus H inklusiv transport fra banegården i Viborg til læsesalen i Ll. St. Hans Gade
er transporttiden ifølge
www.rejseplanen.dk
angivet til ca. 1 time og 30 minutter. Ifølge
www.rejseplanen.dk
koster en ungdomsbillet 69 kr. hver vej.
Dok. nr. 2504986
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Rigsarkivet kan dog ikke afvise, at det kan blive en konsekvens, at transporttiden og
transportomkostningerne vil afholde nogle studerende fra at benytte sig af Rigsarkivet.
Rigsarkivet håber dog, at de studerende vil benytte sig af den digitale adgang til
arkivalierne herunder de kildepakker, Rigsarkivet udarbejder jf. besvarelsen af spørgsmål
96. Den digitale adgang vil være mere fleksibel for de studerende, da de selv kan vælge tid
og sted. Det er endvidere Rigsarkivets håb, at disse kildepakker vil anspore de studerendes
lyst til at anvende de originale kilder i deres studier.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Rigsarkivet.
Marianne Jelved