Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1486155_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
15. januar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 19. december 2014, efter ønske fra Kim Andersen og
Finn Thranum (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 100 (Alm. del), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål:
Forud for nedlæggelsen af de 32 fjernlån rundt om i landet, bl.a. i Nordjylland og
Midtjylland, begrundede Rigsarkivet i en skrivelse, som nu er fjernet fra arkivets
hjemmeside, en midlertidig lukning med, at man havde behov for at gennemgå
sikkerheden på fjernlånsstederne, inden man eventuelt kunne åbne dem igen. At
dømme efter den færdige rapport, virker det imidlertid ikke som om, der blev foretaget
et eneste besøg på fjernlånsstederne for at vurdere sikkerheden. Kan ministeren
bekræfte, at Rigsarkivet aldrig systematisk undersøgte forholdene på de berørte
fjernlånssteder?
Svar:
Rigsarkivet oplyser, at det analysearbejde, som lå forud for afgivelse af rapport til
Kulturministeriets Sikringsudvalg, havde sit fokus på sikringsforholdene på
Rigsarkivets egne læsesale, hvorfor der ikke har været foretaget en systematisk
undersøgelse af sikringsforholdene på de tidligere fjernlånssteder. De sikringskrav til
anvendelse af originale arkivalier i Rigsarkivets læsesale, som trådte i kraft 3.
september 2013, er så restriktive, at det vurderedes, at ingen af de hidtidige
fjernlånssteder ville kunne leve op hertil. Dette er fortsat Rigsarkivets vurdering.
Generelt vedrører de nævnte sikringskrav, dels en omfattende videoovervågning af
læsesalsområdet samt til- og adgangsvejene til læsesalsområdet, dels en permanent
overvågning af læsesalspladserne af personale. Endelig men ikke mindst vedrører
sikringstiltagene etablering af en sikringssluse, hvor der gennemføres visitation af alle
gæster ved indgang til læsesal samt ved udgang fra læsesal.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2504922