Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Christiansborg
Finansministeren
14. april 2015
Svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 97 (Alm. del
–
§ 7.
Finansministeriet) af 17. marts 2015 stillet efter ønske fra Stine
Brix (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan en blind borger er stillet juridisk, hvis ved-
kommende ikke reagerer på post, som er sendt til vedkommende i et utilgængeligt
format via e-Boks?
Svar
Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at en meddelelse i relation til lov om Offentlig
Digital Post i juridisk forstand anses for at være kommet frem til borgeren, når
den er tilgængelig (leveret) i borgerens digitale postkasse. En digital meddelelse får
således retsvirkning efter sit indhold, når den er kommet frem, på samme måde
som et fysisk brev anses for at være kommet frem, når det er afleveret i den fysi-
ske postkasse.
At en meddelelse er tilgængelig i borgerens digitale postkasse, er imidlertid ikke
det samme som at meddelelsen er leveret i et handicaptilgængeligt format. Digita-
liseringsstyrelsen har dog overfor mig oplyst, at langt de fleste dokumenter i prak-
sis er læsbare for eksempelvis en skærmlæser, uden dog at overholde standarden
fuldt ud.
Digital kommunikation giver en række muligheder for at gøre kommunikationen
med det offentlige nemmere for mange borgere med funktionsnedsættelser. Digi-
taliseringsstyrelsen arbejder for, at myndighederne benytter sig af de muligheder,
der er for at anvende tilgængelige formater i deres kommunikation med borgerne.
Digitaliseringsstyrelsen vil i samarbejde med relevante handicaporganisationer
iværksætte en analyse af problemets omfang, samt hvilke muligheder der er for at
øge handicaptilgængeligheden i forsendelser til Digital Post.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk