Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-2092
Doknr.
221854
Dato
08-04-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 13. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 96
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 96:
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 59 (KOU alm. del) fremsende de
tilsvarende oplysninger for regionernes vedkommende?
Svar:
I besvarelsen tages udgangspunkt i de udgiftsområder, hvor der ved de årlige økono-
miforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner indgås aftale med regionerne
om de økonomiske rammer. Således er social- og specialundervisningsområdet ikke
medtaget i besvarelsen, idet der for dette område gælder, at regionerne varetager
driften, mens kommunerne har finansierings- og myndighedsansvaret. Derfor indgår
social- og specialundervisningsområdet i aftalen om kommunernes økonomi.
Besvarelsen er opdelt på sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde.
1) Sundhedsområdet
Nettodriftsudgifter
De aftalte, budgetterede og regnskabsførte regionale nettodriftsudgifter til sundhed i
perioden 2007-2015 er vist i
tabel 1.
Opgørelsen er korrigeret for ændrede pris- og
lønforudsætninger mv. samt opgaveændringer i medfør af Det Udvidede Totalbalan-
ceprincip (DUT). Det bemærkes, at Danmarks Statistik først forventer at offentliggøre
de endelige regnskaber for 2014 i slutningen af april 2015.
Tabel 1
Regionale nettodriftsudgifter til sundhed (inkl. medicintilskud), aftale, budget og regnskab 2007-2015
2007
Mia. kr., 2015-pl
Aftale
Budget
Regnskab
94,9
95,0
95,0
97,7
97,6
98,4
100,5
100,1
101,8
101,0
101,0
101,3
102,6
102,3
100,3
103,9
103,2
102,1
103,9
103,9
102,8
104,4
104,4
-
104,9
104,9
-
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv., såle-
des at udgifterne er sammenlignelige over tid (opgjort i budget 2015-opgaveniveau). Pris- og lønopregnings-
faktoren for 2008 til 2012 er i den forbindelse justeret, så metoden er konsistent med opregningsfaktorerne
for 2012-2015. Løftet af psykiatrien fra Aftale om satspuljen for perioden 2015-2018 er håndteret som en
meropgave.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgavedatabase samt egne beregninger.