Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1512220_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-1733
Doknr.
218342
Dato
25-03-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 2. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 87
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 87:
Vil ministeren oplyse den byrdefordelingsmæssige virkning for kommunerne af en
sådan omlægning (ydelse for ydelse og samlet)? Til grund for sit svar bedes ministe-
ren forudsætte, at kommuneskatten falder med den gennemsnitlige procent, der gør
den samlede omlægning provenumæssigt neutral. Endvidere bedes ministeren forud-
sætte, at det skrå skatteloft justeres, så det ikke har betydning for beregningerne.
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 86 er der tale om nogle beregninger foretaget
ud fra det faktiske udgiftsniveau for 2013. Hvis refusionssystemet ændres, må det
forventes at få en betydning for kommunernes adfærd og dermed for aktivitetsniveau-
et. Det bemærkes desuden, at der er tale om en rent teoretisk antagelse, at kommu-
nerne nedsætter skatten med samme antal skatteprocentpoint.
De beregnede byrdefordelingsmæssige virkninger af de i spørgsmål nr. 86 nævnte
omlægninger under de ønskede beregningstekniske forudsætninger fremgår af ved-
lagte tabeller. Med hensyn til virkningen af det skrå skatteloft skal det bemærkes, at
der i overensstemmelse med spørgsmålet ikke er indregnet en virkning heraf. Der
vedlægges tabel for hver af de nævnte områder og en tabel for de nævnte områder i
alt.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard