Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015 - 1732
Doknr.
217709
Dato
25-03-2015
Folketingets Kommunaludvalg har den 2. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 85
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 85:
”Hvad er ministerens definition på en udbudsegnet opgave? Hvad er baggrunden
for, at nogle kommunale serviceopgaver er mere egnede til konkurrenceudsættelse
end andre?”
Svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet opererer ikke med en definition på udbudsegnede
opgaver. Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) er udtryk for, hvor stor en andel
af de opgaver, der kan konkurrenceudsættes, som kommunen faktisk har konkurren-
ceudsat.
Som udgangspunkt kan alle kommunale opgaver konkurrenceudsættes med undta-
gelse af myndighedsopgaver, herunder politisk organisation, medmindre der foreligger
særskilt lovhjemmel hertil. Desuden sætter lovgivningen begrænsninger for, hvad der
kan konkurrenceudsættes på folkeskoleområdet.
I praksis kan der imidlertid være forskellige barrierer for at skabe konkurrence om alle
de opgaver, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Der er således forskelle i for-
hold til, hvor udviklet det private marked er på de forskellige kommunale opgaveområ-
der. Ligesom der kan være geografiske forskelle i de markedsmæssige muligheder.
Samarbejde og dialog mellem den private og offentlige sektor kan imidlertid over tid
være med til at modne markederne.
Det er den enkelte kommune eller region, som inden for de lovgivningsmæssige ram-
mer selv tilrettelægger opgaveløsningen lokalt, herunder samarbejdet med den private
sektor.
Regeringen er af den opfattelse, at det er den enkelte kommune eller region, som selv
bedst kan vurdere, om man skal sende en opgave i udbud eller ej for at opnå den
højeste effektivitet eller kvalitet i den offentlige service.
Regeringen har taget en række initiativer for at skabe bedre rammer for offentlig-privat
samarbejde, bl.a. gennem forslag om en ny udbudslov, som skaber bedre mulighed
for at anvende fleksible udbudsformer fx på velfærdsområder, hvor der hidtil ikke har
været samme tradition for udbud som på de tekniske områder.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard