Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015 - 1470
Doknr.
210754
Dato
10-03-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 20. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
83 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 83:
”Ministeren bedes vurdere om Kerteminde Kommunes planer om at frasælge den
kommunale ejendom "Aktivhuset", som i 1983 blev tilbageskødet til kommunen fra
Fyns Amt med den påtaleret i servitutbestemmelsen om, at kommunen alene måtte
anvende ejendommen til sociale og sundhedsmæssige formål, er lovlig og i overens-
stemmelsen med intentionerne i forbindelse med overdragelsen? Ministeren bedes i
sit svar vurdere, om kommunen på trods af denne påtaleret kan sælge ejendommen til
private, som vil udføre anden aktivitet i ejendommen. Vil ministeren desuden oplyse,
om der tidligere har været lignende sager, hvor overgangen fra amter til regioner - og
deraf følgende ændrede myndighedsopgaver - har betydet, at visse af kommunernes
forpligtelser overfor overdragne ejendomme er uafklarede?”
Svar:
De kommunale tilsynsmyndigheder – det vil i første række sige Statsforvaltningen og
– som øverste kommunale tilsynsmyndighed – Økonomi- og Indenrigsministeriet - kan
som led i tilsynet med kommunerne udtale sig om lovligheden af en kommunal dispo-
sition eller undladelse.
Tilsynet vedrører alene kommunernes overholdelse af den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder. De kommunale tilsynsmyndigheder har ikke mulig-
hed for at tage stilling til en kommunes overholdelse af en aftale.
Det ligger således uden for tilsynets rammer at tage stilling til, hvorvidt en kommunes
salg af en kommunal ejendom og vilkårene for salget er forenelige med en servitutbe-
stemmelse på den pågældende ejendom.
Reglerne om Statsforvaltningens og Økonomi- og Indenrigsministeriets tilsyn med
kommunerne er fastsat i kommunestyrelseslovens kapitel VI og VII.
Med hensyn til spørgsmålet om overgangen fra amter til regioner kan jeg oplyse, at
lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen
(procedureloven) og den tilknyttede bekendtgørelse om fordeling af aktiver og passi-
ver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007
i forbindelse med kommunalreformen (procedurebekendtgørelsen) indeholder de ge-
nerelle regler for overførslen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte
i forbindelse med de opgaveflytninger, der skete som følge af kommunalreformen pr.
1. januar 2007.