Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
24. februar 2015
Svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 79 (KOU alm. del) af
3. februar 2015 stillet af Sofie Løhde
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over testcentre eller lign. for
velfærdsteknologi og telemedicin, hvor enten kommuner eller regioner er
involveret, og redegøre for samarbejdet mellem de forskellige centre?
Svar
Jeg har bedt Digitaliseringsstyrelsen om bistand til besvarelsen af spørgsmålet.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser følgende:
”Mange
kommuner gennemfører pilotprojekter til afprøvning eller test af nye
løsninger på det velfærdsteknologiske og/eller telemedicinske område. Således har
mange kommuner et kontor eller center, som internt i kommunen arbejder med
velfærdsteknologi og/eller telemedicin. Eksempler er Center for Frihedsteknologi
i Århus Kommune og Center for Velfærdsteknologi i Odense kommune. KL
oprettede i 2013
Center for Velfærdsteknologi,
som understøtter udbredelsen af
modne, velafprøvede velfærdsteknologier samt videndeling og erfaringsudveksling
på tværs af kommunerne. Til dette brug har
Center for Velfærdsteknologi udviklet
Det velfærdsteknologiske landkort, som giver et overblik over igangværende og fuldt
implementerede velfærdsteknologiske projekter i kommunerne.
Tilsvarende har flere regioner etableret centre, som arbejder for at fremme brugen
af telemedicin. Eksempler er Region Midtjyllands Center for Telemedicin eller
Telemedicinsk Videncenter i Region Hovedstaden. På tværs af regionerne er i regi
af Danske Regioner etableret
Vidensforum for telemedicin og it-understøttet patient
empowerment.
Forummet har til formål at sikre videndeling, prioritering og
koordinering i regionale og fællesregionale indsatser og projekter inden for
telemedicin og it-understøttet patient empowerment. Endelig koordineres det
fællesoffentlige arbejde for udbredelse af telemedicin i
Den nationale
koordinationsgruppe for telemedicin,
som er forankret i Digitaliseringsstyrelsen.
For så vidt angår egentlige testcentre el.lign. forstået som samarbejder mellem
kommuner, regioner, andre organisationer og/eller virksomheder om at afprøve
velfærdsteknologi eller telemedicin i testmiljøer, findes der, så vidt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk