Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1499028_0001.png
Folketingets Kommunaludvalget
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
23. februar 2015
Folketingets Kommunaludvalg har den 30. januar 2015, efter ønske fra Karina Adsbøl
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 76 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for reglerne for kommunernes fordeling af tilskud til folkeoply-
sende foreninger og oplyse, om det er tilladt for en kommune at skabe monopollignende
tilstande og forfordele nogle foreninger frem for andre, f.eks. ved kun at stille lokaler til
rådighed for de foreninger, som er organiseret i et forbund?
Svar:
I henhold til folkeoplysningsloven skal kommunerne sikre rammerne for, at børn og
unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed. Kommu-
nerne yder tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige foreningsar-
bejde og stiller lokaler til rådighed.
Af lovens § 4 fremgår det, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at der er tale om
en folkeoplysende forening. Det drejer sig blandt andet om, at en forening skal have
formuleret et formål, som fremgår af vedtægten, skal tilbyde folkeoplysende virksom-
hed, have en bestyrelse, være demokratisk opbygget, bygge på aktivt medlemskab og
have betalende medlemmer og som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig
foreningens formål og være almennyttig og kontinuerlig.
Det er kommunalbestyrelsen, der konkret afgør, om en forening opfylder betingelserne
for at opnå tilskud efter folkeoplysningsloven. Samtidig fastslår loven, at kommunalbe-
styrelsen skal sikre, at det ydes tilskud efter objektive kriterier, og der gives lige til-
skudsvilkår og vilkår for anvisning af lokaler til virksomhed med samme funktion og
indhold. Det vil sige, kommunen må ikke forskelsbehandle sammenlignelige foreninger
uanset om de er i et forbund eller ej. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter
for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til
undervisningens tilrettelæggelse.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at vedtage og offentliggøre en politik for den fol-
keoplysende virksomhed i kommunen og skal ligeledes fastsætte nærmere regler om
tilskud til aktiviteter inden for lovens område.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2540233