Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1496343_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-871
Doknr.
207715
Dato
13-02-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 30. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 72
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 72:
”Vil ministeren oplyse, hvor meget kommuneskatten vil stige i Vejle Kommune, hvis
kommuneskatteprocenten skal være den samme over hele landet, og indbringe de
samme indtægter som i dag? Ministeren bedes både oplyse stigningen i skattesatsen
og stigningen i det samlede provenu fra kommuneskatten i mio. kr. i Vejle Kommune.
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvordan en sådan ændring af kommuneskatten vil
påvirke følgende familietypers rådighedsbeløb i Vejle Kommune: En LO-familie med to
børn, et pensionistægtepar, en enlig sygedagpengemodtager, en enlig dagpengemod-
tager og en enlig kontanthjælpsmodtager.”
Svar:
Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent udgør 24,9 pct. i 2015. En til-
pasning til den landsgennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent vil i Vejle Kom-
mune indebære en forhøjelse af udskrivningsprocenten med 1,5 skattepoint og med-
føre et øget provenu fra kommunal indkomstskat på ca. 259 mio. kr. for kommunen.
Tabellen nedenfor angiver ændringen i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper,
ved at ændre udskrivningsprocenten i Vejle Kommune til den gennemsnitlige udskriv-
ningsprocent for hele landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496343_0002.png
Ændring i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper, 2015 (kr.)
Vejle
LO-familie med 2 børn
Pensionistægtepar
Enlig sygedagpengemodtager
Enlig dagpengemodtager
Enlig kontanthjælpsmodtager
-6.800
-2.700
-2.300
-2.300
-1.300
Udskrivningsprocent 2015
23,4
Anm.: Rådighedsbeløbet er opgjort ekskl. udgifter til husleje og daginstitution.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
2