Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-731
Doknr.
210690
Dato
18-05-2015
Folketingets Kommunaludvalg stillede den 27. januar 2015 spørgsmål nr. 62 (alm. del)
til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Der er den 23. februar 2015 oversendt et foreløbigt svar på spørgsmålet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 62:
”Vil ministeren oversende en oversigt over kommunernes og regioners ansøgninger
inden for udfordringsretten siden 2008? Oversigten bedes indeholde en kort beskrivel-
se af hver ansøgning, ministerområde og begrundelsen for tilladelse eller afslag.”
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar af 23. februar 2015 blev ansøgningsprocedu-
ren til udfordringsretten ændret i 2012, hvorefter ansøgninger indsendes direkte til det
relevante fagministerium. Økonomi- og Indenrigsministeriet har senest primo 2014
udarbejdet en status over ansøgninger og afgørelser under udfordringsretten til og
med 2013.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Økonomi- og Indenrigsministeriet derfor
indhentet oplysninger om forsøg under udfordringsretten fra de relevante fagministeri-
er for perioden fra den 1. januar 2014 til den 19. februar 2015.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu modtaget alle oplysninger til brug for en sam-
let besvarelse, som fremgår af vedlagte oversigt.
Oversigten viser, at der i alt er indkommet 963 ansøgninger under udfordringsretten.
Af disse er 454 imødekommet helt eller delvist, mens 371 ansøgninger er afslået.
Herudover er der 48 ansøgninger, hvor ønskerne søges eller er imødekommet på
anden vis f.eks. gennem generelle regelændringer. Desuden kunne 37 ansøgninger
gennemføres inden for de gældende regler. De resterende ansøgninger omfatter bl.a.
ansøgninger, der efterfølgende er frafaldet, og ansøgninger som er behandlet under
frikommuneforsøget eller aktuelt er under behandling i fagministerierne.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard