Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-650
Doknr.
208706
Dato
20-02-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 23. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 58
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 58:
Vil ministeren skønne over de byrdefordelingsmæssige virkninger mellem kommuner-
ne af at hæve refusionsprocenten til henholdsvis 100, 90 og 80 pct. og sænke bloktil-
skuddet med henholdsvis de beløb, som svarer til at den samlede udgift til kommu-
nerne fastholdes på det nuværende niveau? I sit svar bedes ministeren vedlægge en
tabel, der viser fordelingsvirkningen for de enkelte kommuner ved omlægningen med
de tre forskellige refusionsprocenter.
Svar:
I de vedlagte tabeller er vist beregninger af de byrdefordelingsmæssige virkninger for
kommunerne af de nævnte refusionsomlægninger. Beregningerne er foretaget på
grundlag af de gældende regler i tilskuds- og udligningssystemet. Det skal i den for-
bindelse bemærkes, at hvis der i praksis gennemføres større refusionsomlægninger,
vil der samtidigt skulle gennemføres tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet, så
systemet tilpasses de ændrede økonomiske vilkår for kommunerne.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard