Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1498584_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-650
Doknr.
208703
Dato
20-02-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 23. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 56
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 56:
Vil ministeren oplyse, hvad provenuvirkningen umiddelbart og efter tilbageløb er af at
indføre en statsrefusion på hhv. 100 pct., 90 pct. og 80 pct. på alle overførsler, som
kommunerne tildeler. I sit svar bedes ministeren tage udgangspunkt i de foreslåede
refusionsprocenter som gennemsnitlige, ligesom ministeren bedes oplyse med hvilken
faktor tilbageløbet er beregnet.
Svar:
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i den opgørelse af de relevante ydelser, der
fremgår af besvarelsen af spørgsmål 55. I de vedlagte tabeller er vist beregning af
refusionen, hvis refusionen på hver enkelt ydelse blev forhøjet til hhv. 80 pct., 90 pct.
og 100 pct.
Som det fremgår af tabellerne, ville en forhøjelse refusionsprocenterne til 80 pct. med-
føre en statslig merudgift på ca. 40,6 mia. kr., en forhøjelse til 90 pct. ville medføre en
merudgift på ca. 54,9 mia. kr., og en forhøjelse til 100 pct. ville medføre en merudgift
på ca. 69,1 mia. kr.
Det indgår ikke i forudsætningerne, at der sker ændringer i ydelserne til den enkelte
modtager. Der er derfor ikke beregnet tilbageløb, da der ikke forudsættes ændringer i
forbrugsmønster mv. for den enkelte modtager af de pågældende ydelser.
Det skal endvidere bemærkes, at der ikke i besvarelsen af dette spørgsmål indgår
vurderinger af, hvorvidt de nævnte forhøjelser af refusionssatserne ville påvirke kom-
munernes adfærd og indsatser på de pågældende områder.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard