Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015-650
Doknr.
208702
Dato
20-02-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 23. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 55
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren oplyse den faktiske gennemsnitlige refusionsprocent for de forskellige
sociale og arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kommunerne står for tildelingen af,
i senest tilgængelige regnskabsår? I svaret bedes ministeren angive den gennemsnit-
lige faktiske refusionsprocent for de enkelte ydelser og den samlede refusionsprocent
for alle ydelser under ét, samt oplyse udgiften til refusion for de enkelte ydelser og
udgiften til alle ydelser under ét.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentet oplysninger
om de relevante ordninger fra Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale forhold. Oplysningerne vedrører regnskabsåret 2013.
Udgifter og refusion af boligydelse, boligsikring, førtidspension, varmetillæg, barsels-
dagpenge og orlov til pasning af syge børn er dog opgjort for 2012 og fremskrevet til
2013 pris- og lønniveau. Det skyldes, at administrationen af disse ydelser overgik til
Udbetaling Danmark ultimo 2012/primo 2013, hvilket medførte ændringer i kommu-
nernes konteringsprincipper, således at der ikke længere bogføres bruttoudgift og
statsrefusion, men udelukkende den kommunale finansieringsandel. Som følge af
overgangen til Udbetaling Danmark og ændringen af konteringsreglerne er der en vis
usikkerhed i kommunernes refusionshjemtagelse og bogføring i 2013, og den ønske-
de opgørelse er derfor foretaget for 2012.
Det bemærkes, at alle udgifts- og refusionsopgørelser er baseret på de bogføringer,
som kommunerne har foretaget.
Opgørelsen af bruttoudgifterne, refusionen og den beregnede refusionsprocent for de
relevante ydelser fremgår af vedlagte tabel. I den første linje fremgår oplysningerne
for alle ydelser under ét. Herefter er oplysningerne angivet for hver enkelt ydelse.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard