Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 20325
Doknr.
178804
Dato
20-11-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 23. oktober 2014 stillet spørgsmål nr. 5 (alm. del)
til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der arbejdes med effektmålinger og
evidensbaseret dokumentation inden for hele ministeriets ressort med en angivelse af,
på hvilke områder effektmåling indgår som en integreret del af opgaveløsningen, og
på hvilke områder der ikke stilles krav om effektmåling eller kontraktstyring.”
Svar:
Viden om, hvad der virker, er en integreret del af Økonomi- og Indenrigsministeriets
arbejde med beslutningsoplæg og analysearbejde i såvel departement, KORA, Dan-
marks Statistik og De Økonomiske Råd. Statsforvaltningen og Det Centrale Person-
registers primære opgave er at træffe afgørelser i henhold til et konkret lovgrundlag
frem for evidensbaseret dokumentation, men også disse institutioners udviklingsarbej-
de søges i videst muligt omfang forankret i konkret viden om, hvad der virker.
Effektmålinger anvendes som værktøj til evaluering af borger- eller brugernær kontakt,
og som en del af opgaveløsningen for andre ministerier. Eksempelvis anvender Stats-
forvaltningen såvel kvalitative som kvantitative effektmålinger. Målingerne bidrager til
vurdering af forvaltningens sagsbehandling og borgernære formidling af rettigheder,
procedurer m.v. Ligeledes måler både Det Centrale Personregister, KORA og Dan-
marks Statistik årligt kundetilfredsheden med henblik på at forbedre deres produkter.
For så vidt angår anvendelsen af kontraktstyring bemærkes, at Økonomi- og Inden-
rigsministeriet anvender resultatplaner for alle institutioner, dog undtaget De Økono-
miske Råd, der styres uafhængigt af formandskabet. Resultatplanerne er departemen-
tets og styrelsernes bilaterale aftale om den strategiske udvikling.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard