Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014-21841
Doknr.
192814
Dato
05-01-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 11. december 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
44 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 44:
Kan ministeren oplyse, hvor meget ekstra borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune for-
ventes at komme til at betale i grundskyld i 2015 i forhold til i 2011? Kan ministeren
samtidig oplyse, hvor stor en andel af denne ekstraregning som går til Lyngby-
Taarbæk Kommune, og hvor stor en andel der går til udligning til andre kommuner og
til statskassen? Hvor stor ville ekstraregningen have været, hvis ikke kommunen hav-
de besluttet at sænke grundskyldspromillen i de kommende år? Spørgsmålet bedes
også besvaret for 2016 og 2017 (stadig med 2011 som sammenligningsår).
Svar:
I 2011 udgjorde grundskyldsprovenuet i Lyngby-Taarbæk Kommune 358,3 mio. kr., og
for 2015 budgetterer kommunen med et provenu på 460,7 mio. kr. Væksten i prove-
nuet skal tilskrives dels, at de afgiftspligtige grundværdier er steget i perioden, og dels,
at kommunen i den nævnte periode har forhøjet grundskyldspromillen. I 2011 var
grundskyldspromillen i Lyngby-Taarbæk Kommune 21 promille, og i 2015 er grund-
skyldspromillen fastsat til 22,485 promille.
Med hensyn til udligning skal det bemærkes, at det ikke er muligt at beregne en isole-
ret udligning vedr. grundværdier. Men det kan oplyses, at i perioden 2011 til 2015
svarer væksten i de afgiftspligtige grundværdier i Lyngby-Taarbæk til landsgennem-
snittet.
Med hensyn til provenuet af grundskyld skal det bemærkes, at hele provenuet tilfalder
kommunen. Staten modtager ikke en andel af provenuet af grundskyld.
For hele perioden 2011 til 2015 er der som nævnt tale om en forhøjelse af grund-
skyldspromillen i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 21 promille i 2011 til 22.485 promille i
2015. Det antages, at der i spørgsmålet sigtes til den nedsættelse, der er gennemført
fra 2014 til 2015. Ved budgetvedtagelsen for 2015 nedsatte Lyngby-Taarbæk Kom-
mune grundskyldspromillen fra 22,985 promille i 2014 til 22,485 promille i 2015. Den-
ne nedsættelse indebærer isoleret set et provenutab på ca. 10 mio. kr.
Med hensyn til 2016 og 2017 skal det bemærkes, at ministeriet ikke er i besiddelse af
kommunefordelte skøn over de afgiftspligtige grundværdier i 2016 og 2017. Det må
dog antages, at provenutabet som følge af nedsættelsen af grundskyldspromillen fra
2014 til 2015 vil være tæt på niveauet for 2015, dvs. ca. 10 mio. kr.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard