Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 19979
Doknr.
174988
Dato
05-11-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 9. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes med udgangspunkt i lov om kommunale og regionale valg
samt Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning af 29. august 2013 om afholdelse
af kommunale og regionale valg redegøre for, om medlemmer af
valgbestyrelsen har ret til at overvære valghandlingen på alle afstemningssteder
i kommunen som led i den demokratiske kontrol med denne?”
Svar:
Valgbestyrelsen spiller en vigtig rolle ved afholdelsen af valg og varetager bl.a. den
endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen, herunder den endelige be-
dømmelse af de afgivne stemmers gyldighed. Valgbestyrelsen har imidlertid ingen
praktisk funktion ved stemmeafgivningen modsat valgstyrere og tilforordnede vælgere,
som står for selve afstemningen.
Der findes ingen regler i den kommunale og regionale valglov (jf. lovbekendtgørelse
nr. 363 af 2. april 2014), som regulerer valgbestyrelsens ret til at overvære valghand-
lingen på afstemningsstederne i kommunen.
§ 56 i den kommunale og regionale valglov omhandler opretholdelse af ro og orden i
stemmelokalerne og lyder som følger:
»
§ 56.
Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer,
som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stem-
me. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,
når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke
udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i
valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedevæ-
rende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
«
I Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale og regio-
nale valg tirsdag den 19. november 2013 (vejledning nr. 9458 af 29. august 2013)
omtales § 56 i afsnit 7.4.
Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne,
hvoraf det
fremgår, at borgmesteren hører til de personer, der står for afstemningen, og derfor
har ret til at opholde sig i stemmelokalerne. Borgmesteren har ret til at opholde sig i
stemmelokalerne i sin egenskab af formand for kommunalbestyrelsen, som har ansva-
ret for at gennemføre valghandlingen.