Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 21615
Doknr.
189861
Dato
16-12-2014
Folketingets kommunaludvalg har d. 03.12.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 37
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren redegøre for, om førtidspensionister risikerer at miste deres førtidspen-
sion eller blive modregnet i førtidspensionen, hvis de bliver valgt ind i et by- eller regi-
onsråd?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglerne om førtidspension hører under Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold har til brug for besvarelsen af spørgsmål S 222 stillet til økonomi- og
indenrigsministeren den 18. oktober 2013 oplyst følgende:
”Retten til førtidspension er betinget af en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, hvor
nedsættelsen har et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for
støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke
vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Når der er tilkendt førtidspension, har kommunen pligt til løbende at holde sig oriente-
ret om, hvorvidt grundlaget for den tilkendte pension fortsat er til stede.
Førtidspensionister kan have supplerende beskæftigelse ved siden af førtidspensio-
nen i begrænset omfang. Indtægten vil indgå i indtægtsreguleringen af førtidspensio-
nen og kan således medføre at førtidspensionen nedsættes.
Alle der modtager førtidspension, kan anmode om at få pensionen gjort hvilende (dvs.
udbetalingen ophører), hvis de ønsker at forsøge sig med beskæftigelse i større om-
fang. Udbetalingen af førtidspension kan genoptages, når/hvis beskæftigelsen ophø-
rer.
Førtidspension kan frakendes, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen,
som medfører, at den, der modtager førtidspension, vedvarende kan være selvforsør-
gende ved indtægtsgivende arbejde. Afgørelse om frakendelse beror på en konkret
vurdering og træffes af den kommune, hvor førtidspensionisten er bosat.
Personer, der er tilkendt førtidspension efter den gamle ordning, det vil sige efter reg-
lerne fra før 1. januar 2003, kan ikke få frakendt deres førtidspension. Hvis arbejdsind-
tægten har en vis størrelse, vil førtidspensionen dog blive gjort hvilende.