PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kommunaludvalg

Sagsnr.

2014 - 21408

Doknr.

193049

Dato

18-12-2014

Folketingets Kommunaludvalg har d. 27. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr.

36 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 36:

”Vil ministeren redegøre for de fordelingsmæssige effekter af en skattenedsættelse/-

øgning af henholdsvis en ændring i grundskyldspromillen og en ændring i den kom-

munale udskrivningsprocent, hvor nettoeffekten er en bevarelse af nuværende prove-

nu for kommunen? Fordelingsvirkningen bedes oplyst som virkning på indkomstdeciler

og med et skøn over betydningen af en øget grundskyld fordelt på de enkelte deciler.

Yderligere bedes beregningerne foretaget for henholdsvis kommuner, hvor det skrå

skatteloft er i effekt, og hvor det ikke er”

Svar:

Spørgsmålet specificerer ikke en konkret omlægning, hvorfor det i besvarelsen har

været nødvendigt at foretage en række afgrænsninger og antagelser.

Først og fremmest er der set bort fra effekter af ændringer i virksomhedernes betaling

af grundskyld. Ved en reduktion af grundskyldspromillen, ville en del af skattelettelsen

tilfalde virksomheder.

For så vidt angår udlejningsejendomme, er det ved beregningerne antaget, at lejere

reelt betaler en forholdsmæssig del af ejendommenes ejendomsskatter, og at en re-

duktion eller forhøjelse af ejendomsskatterne dermed vil medføre en tilsvarende æn-

dring i huslejen. En del af de lejere, der modtager boligstøtte, ville i tilfælde af en så-

dan ”afledt” ændring i huslejen få ændret boligstøtten. Der ses dog bort fra denne

effekt via boligstøtten, da det teknisk vil være særdeles vanskeligt at beregne disse

effekter for de enkelte lejere.

Det er lagt til grund for besvarelsen, at ændringerne skal være provenuneutrale

i hver

enkelt kommune.

Da sammensætningen af kommunernes skatteprovenu fra ejen-

domsskatter og kommuneskatter varierer meget, vil den stigning i den kommunale

udskrivningsprocent, der er nødvendig for at sikre provenuneutralitet, kunne variere

ganske kraftigt kommunerne imellem. Det forudsættes også, at der ikke sker ændrin-

ger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

I tabel 1-3 nedenfor er vist de fordelingsmæssige konsekvenser af et forslag, hvor

grundskylden er reduceret med 10 pct. (i princippet svarende til at grundskyldspromil-

lerne blev reduceret med 10 pct.) Reglerne for den nedre grænse for grundskyldspro-

miller forudsættes justeret, så grundskyldspromillen kan reduceres i alle kommuner.

Reduktion af grundskyldspromillen i den enkelte kommune er modsvaret af en stigning

i kommuneskattesatserne på

gennemsnitligt

knap 0,8 pct., svarende til ca. 0,2

pct.point. Der er en forholdsvis kraftig variation kommunerne imellem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved beregningen er der taget højde for det skrå skatteloft, idet det konkret forudsæt-

tes, at kommunerne vil få det fulde merprovenu af en forhøjelse af udskrivningspro-

centen.

I tabel 1 vises provenueffekterne fordelt på indkomstdeciler for alle personer. I tabel 2

vises resultaterne for alle personer bosat i kommuner, der ikke er omfattet af det skrå

skatteloft og i tabel 3 vises resultaterne for alle personer bosat i kommuner, der er

omfattet af det skrå skatteloft.

Tabel 1. Effekter på disponibel indkomst af en 10 pct. reduktion af grundskylden finan-

sieret ved en forhøjelse af de kommunale udskrivningsprocenter – alle kommuner

(2012).

Decil

Ækv. Disp.

Ændring i

Ændring i ind-

Nettoeffekt på

Indkomst

Grundskyld

komstskatter

ækv. Disp.

Indkomst

(1.000 kr.)

Promille

2,3

-1,1

1,2

133

1,6

-1,3

0,3

155

1,7

-1,4

0,3

174

1,6

-1,5

0,1

194

1,6

-1,5

0,1

216

1,6

-1,6

-0,0

239

1,6

-1,7

-0,1

269

1,6

-1,7

-0,1

312

1,7

-1,9

-0,2

473

1,7

-2,1

-0,4

Anm. Der er set bort fra erhvervsejendomme. Det forudsættes desuden, at stigningsbegrænsningsreglerne

ikke har effekt, således at den betalte grundskyld for alle personer reduceres med 10 pct. Beregningerne er

foretaget for 2012, som er det seneste år med data om både ejendoms- og indkomstskatter.

Kilde: Lovmodelberegninger

Samlet set fører en omlægning i beregningseksemplet til en svag forøgelse af de di-

sponible indkomster i bunden af indkomstfordelingen og en svag reduktion i toppen af

indkomstfordelingen, fordi indkomstskatterne er lidt mere progressive end ejendoms-

skatten.

Den samlede effekt af den skitserede omlægning – opgjort efter indkomstdecil – vil

være forholdsvis lille. For de enkelte personer kan effekterne dog være forholdsvis

store.

Resultaterne vil stort set være de modsatte ved en forøgelse af grundskyldspromillen

og en modsvarende reduktion af udskrivningsprocenten, dvs.de disponible indkomster

vil reduceres svagt i bunden af indkomstfordelingen og øges svagt i toppen. De eksak-

te tal kan dog afvige lidt fra tallene i tabel 1, idet forhøjelser og reduktioner af udskriv-

ningsprocenterne ikke vil være af samme størrelse i kommunerne, hvor det skrå skat-

teloft ville være i effekt med den aktuelle kommuneskatteprocent men ikke med den

”alternative” – eller omvendt. Ved beregninger, hvor grundskyldspromillen forøges,

forudsættes det, at stigningsbegrænsningsreglerne ikke har effekt (således at den

betalte grundskyld for alle personer forhøjes med fx 10 pct.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Effekter på disponibel indkomst af en 10 pct. reduktion af grundskylden finan-

sieret ved en forhøjelse af de kommunale udskrivningsprocenter – kommuner, der

ikke er omfattet af det skrå skatteloft.(2012)

Decil

Ækv. Disp.

Ændring i

Ændring i Ind-

Nettoeffekt på

Indkomst

grundskyld

komstskatter

ækv. Disp.

Indkomst

(1.000 kr.)

Promille

2,4

-1,2

1,2

132

1,8

-1,5

0,3

155

1,9

-1,6

0,3

174

1,8

-1,7

0,1

194

1,8

-1,7

0,1

216

1,8

-1,8

-0,0

240

1,9

-1,9

-0,0

269

1,9

-2,0

-0,1

312

2,0

-2,1

-0,1

494

2,0

-2,3

-0,4

Anm. Se anm. til tabel 1

Kilde: Lovmodelberegninger

Tabel 3. Effekter på disponibel indkomst af en 10 pct. reduktion af grundskylden finan-

sieret ved en forhøjelse af de kommunale udskrivningsprocenter – kommuner, der er

omfattet af det skrå skatteloft.(2012)

Decil

Ækv. Disp.

Ændring i

Ændring i Ind-

Nettoeffekt på

Indkomst

grundskyld

komstskatter

ækv. Disp.

Indkomst

(1.000 kr.)

Promille

2,2

-1,1

1,1

133

1,6

-1,2

0,3

155

1,6

-1,3

0,3

174

1,5

-1,4

0,1

194

1,5

-1,4

0,0

216

1,5

-1,5

-0,1

239

1,5

-1,6

-0,1

269

1,5

-1,6

-0,2

311

1,5

-1,7

-0,2

457

1,5

-1,8

-0,4

Anm. Se anm. til tabel 1

Kilde: Lovmodelberegninger

Der er kun meget små forskelle på forslagets virkning i kommuner, der er berørt eller

ikke berørt af det skrå skatteloft, jf. tabel 2 og tabel 3.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard