Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1429247_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 20798
Doknr.
183178
Dato
02-12-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 6.11.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 28 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 28:
”Vil regeringen sikre, at der i forhold til velfærdsteknologi på en systematisk måde
indsamles evidens for, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt, og i be-
kræftende fald hvordan vil regeringen konkret sikre dette, jf. anbefalingerne fra
KORAs direktør på kora.dk den 21. oktober under overskriften ”Velfærdsteknologi skal
dokumenteres”?”
Svar:
Regeringen har store forventninger til potentialerne ved at indføre ny teknologi på
velfærdsområderne. Den teknologiske udvikling vil sammen med borgerne og offent-
ligt ansattes stigende fortrolighed med it konstant rykke grænserne for hvilke vel-
færdsydelser og services, der kan understøttes af ny teknologi.
Det vil dog være naivt at forvente, at den teknologiske udvikling kan løse alverdens
problemer af sig selv. Jeg er derfor også ganske enig med KORAs direktørs betragt-
ning om, at ny teknologi bl.a. skal ses i sammenhæng med organisatoriske ændringer
og fokus.
Derfor er regeringen optaget af at arbejde systematisk og målrettet med teknologier-
ne, dokumentere effekterne samt holde fokus på implementering og gevinstrealise-
ring. De digitale velfærdsløsninger skal skabe reel værdi og være både nyttige, bru-
gervenlige og tilgængelige.
Sammen med KL og Danske Regioner har regeringen lanceret en fællesoffentlig stra-
tegi for digital velfærd 2013-2020. Strategien opsætter centrale rammer for arbejdet
med en trinvis omstilling mod en mere digitalt understøttet velfærd, og strategien skal
bl.a. medvirke til, at vi hurtigere får udbredt velafprøvede og effektive digitale vel-
færdsløsninger.
De seneste år har kommuner og regioner på egen hånd og i samarbejde med staten
gennemført et stort antal projekter inden for velfærdsteknologi, herunder også teleme-
dicin. På den baggrund er der udarbejdet evalueringer med vurdering af faglige, kvali-
tetsmæssige og økonomiske konsekvenser.
nogle områder har vi derfor allerede et
solidt grundlag for at opstille ambitiøse, håndfaste mål for digitaliseringen af velfærds-
områderne i de kommende år. Således har regeringen bl.a. indgået aftale med kom-
munerne om at udbrede fire veldokumenterede velfærdsteknologiske løsninger over
hele landet. Det forventes fra 2017 og frem at frigøre mindst 500 millioner kroner årligt
i kommunerne. Tilsvarende udarbejder regeringen i samarbejde med kommuner og
regioner på baggrund af igangværende projekter et beslutningsgrundlag for udbredel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429247_0002.png
sen af telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter. Såfremt evalueringerne af
projekterne viser positive sundhedsfaglige og økonomiske gevinster, vil regeringen i
forbindelse med forhandlingerne om regioners og kommuners økonomi for 2016 søge
at indgå aftale om national udbredelse af telemedicinsk behandling af KOL-patienter.
På andre områder træder den offentlige sektor ind på en ny bane. Her er det nødven-
digt at blive klogere på, hvor og hvordan vi skal sætte ind fremover i lyset af de nye
muligheder og behov, der vil opstå. Derfor fortsætter vi også som led i strategi for
digital velfærd med at afprøve nye muligheder inden for velfærdsteknologi, mens vi
samtidig systematisk udarbejder grundige analyser og business cases med fokus på
faglige, kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser ved brugen af nye teknologi-
er. Det gør os i stand til på et oplyst grundlag at arbejde med udbredelse og imple-
mentering af de teknologier, der har reelt potentiale.
Jeg forventer ikke, at samspillet mellem ny teknologi, mennesker og organisationer
bliver mindre i de kommende år. Derfor vil regeringen også have stort fokus på de
anførte problemstillinger fremadrettet.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
2