Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1429245_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014-20729
Doknr.
182962
Dato
02-12-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 5. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
22 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 22:
”Ministeren bedes kommentere KOU alm. del – bilag 7.”
Svar:
Jeg er ikke enig med Haderslev Kasernes Venner i, at redningsberedskabet bliver
svækket af den planlagte strukturreform.
Som det gælder for andre samfundsinstitutioner, skal redningsberedskabet også ind-
rettes så effektivt som muligt.
Redningsberedskabets Strukturudvalg anbefaler i sin rapport (august 2014) en reform
af redningsberedskabets struktur med henblik på at løfte fremtidens opgaver og ud-
fordringer med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination. Udvalget peger
på en række områder, der med fordel kan effektiveres, uden at det går ud over ser-
viceniveauet eller kvaliteten.
Vækstpakken indgået med V og DF i juni 2014 og aftalen om kommunernes økonomi
for 2015, der reducerer såvel den statslige som kommunale økonomiske ramme til
redningsberedskabet, flugter med anbefalingerne fra Redningsberedskabets Struktur-
valg.
Og for at der ikke skal herske tvivl, vil jeg gerne understrege, at det for regeringen
ligger fast, at redningsberedskabet fortsat skal kunne håndtere konsekvenserne af
både menneskeskabte og naturskabte katastrofer, jf. forsvarsministerens besvarelse
af FOU alm. del – spørgsmål 343.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard