Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 20713
Doknr.
183248
Dato
28-11-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 3.11.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 21 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
”Er det ministerens vurdering, at regionerne er på vej til at opfylde målsætningen om, i
2015 at være ”de bedste og mest effektive til håndtering af indkøb og logistik i den
offentlige sektor i Danmark. Organiseringen og indsatsen skal tåle sammenligning
med de største og mest effektive danske private virksomheder” som nævnt i notatet
”Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015” af 11. april 2010?”
Svar:
Regeringen kan tilslutte sig en tilgang, hvor der opstilles ambitiøse mål - også på ind-
købsområdet - for at sikre udvikling af en moderne offentlig sektor, hvor ressourcerne
anvendes bedst muligt.
Jeg hæfter mig ved, at regionernes strategiske fokus på optimering af indkøb og logi-
stik har ført til, at regionerne samlet forventer at frigive over 1 mia. kr. i besparelser, jf.
besvarelsen af spørgsmål nr. 19.
Det viser, at et strategisk fokus på at optimere indkøb og en vedvarende indsats kan
føre til store effektiviseringer. Samtidig glæder jeg mig over, at regionerne samarbej-
der på tværs om indkøb og ser et potentiale i en fortsat tværregional indsats på ind-
købsområdet.
Det skal endvidere bemærkes, at regeringen og Danske Regioner med Økonomiafta-
len for 2015 har haft et fokus på mere systematisk it-understøttelse af servicelogistik
og sporing på sygehusene. Ved brug af fælles standarder for identifikation af medi-
cinsk udstyr og øvrige lægelige artikler har regionerne mulighed for at optimere både
på indkøbs- og logistiksiden.
Danske Regioner har oplyst, at de forventer primo 2015 at sætte nye mål for den vide-
re udvikling på indkøbs- og logistikområdet frem mod 2020.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard