Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del
Offentligt
1528028_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015 - 3516
Doknr.
229862
Dato
11-05-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 4. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 111
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 111:
Vil ministeren beregne og oplyse den kommunefordelte virkning af at løfte kommuner-
nes budgetterede serviceudgifter (netto) for 2015 med 5,1 mia. kr.? Løftet fordeles på
den måde, at 4,1 mia. kr. fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det sam-
lede indbyggertal, mens 1 mia. kr. fordeles efter kommunernes grundlæggende øko-
nomiske vilkår (på samme måde som aftalt for 1 mia. kr. af likviditetstilskuddet i Øko-
nomiaftalen for 2015).
Svar:
Kommunernes budgetter for 2015 indeholder samlet set nettoserviceudgifter for 234,5
mia. kr., og budgetterne ligger dermed inden for den ramme på 234,7 mia. kr., som
blev aftalt mellem regeringen og KL med økonomiaftalen for 2015.
Det i spørgsmålet forudsatte løft af serviceudgifterne på 5,1 mia. kr. ville i 2015 løfte
de samlede budgetterede nettoserviceudgifter til 239,6 mia. kr.
Det bemærkes, at de økonomiske rammer aftales for kommunerne under ét. Det giver
kommunerne mulighed for lokalt at prioritere ressourcerne i forhold til lokale ønsker og
behov under hensyntagen til den samlede aftalte ramme.
I spørgsmålet er imidlertid forudsat, at der sker en fordeling af et løft på 5,1 mia. kr. på
enkeltkommuner, hvor 4,1 mia. kr. fordeles efter kommunernes indbyggertal, og 1 mia.
kr. fordeles efter kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår på samme vis som
ved fordelingen af 1 mia. kr. af likviditetstilskuddet, som blev aftalt med økonomiafta-
len for 2015. I vedlagte tabel er vist en sådan forudsat fordeling af 5,1 mia. kr. på en-
keltkommuner.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard