Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 15. januar 2015 (KIU alm. del – spørgsmål 9)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Kirkeministeren bedes oplyse hvordan udviklingen har været mht. antallet af
timer til konfirmationsforberedelse før og efter skolereformen.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af § 13, stk. 3, i anordning om børnekonfirmand-
undervisning og konfirmation, at undervisningsforløbet ved konfirmationsfor-
beredelse omfatter mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner af 45 mi-
nutters varighed. Det foregår i to ugentlige lektioner eller i en kombination af
ugelektioner og mere samlede moduler eller halv- eller heldagsundervisning,
hvor det tjener undervisningens formål.
Jeg råder ikke over en egentlig opgørelse over udviklingen i antallet af konfir-
mationslektioner før og efter folkeskolereformen. Rapporten fra Folkekirkens
Uddannelses- og Videnscenter (FUV) indeholder således heller ikke statistiske
oplysninger herom.
Jeg kan dog oplyse, at det i forbindelse med Kirkeministeriets mindre og ikke-
statiske undersøgelse om tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen
fremgår, at der ud fra de indkomne besvarelser fremgår, at der er en tendens
til, at antallet af lektioner i flere provstier er mindre end minimumstimetallet i
den kgl. anordning. Det er imidlertid ikke muligt at se, om antallet af lektioner
de pågældende steder skal kombineres med, at et antal timer afholdes som in-
ternat.
Jeg går som udgangspunkt naturligvis ud fra, at retningslinjerne i den kgl. an-
ordning overholdes, men jeg har på baggrund af ministeriets undersøgelse op-
fordret biskopperne til at være opmærksomme på dette som en del af biskop-
pernes tilsyn.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 7143/15
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 3. februar 2014
Marianne Jelved
/ Eva Stilov