Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Åbent fælles samråd i Kirkeudvalget om tilrettelæggelse
af konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
(svar på spm. F-H)
Tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse efter folke-
skolereformen
Medlemmer af Kirkeudvalget
Kirkeudvalget
Ca. 10 minutter
Onsdag den 14. januar 2015, kl. 14.00, i FT, lokale 2-080
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488752_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning
Svar på samrådsspørgsmål F
Svar på samrådsspørgsmål G
Svar på samrådsspørgsmål H
Afrunding
1. Indledning
Tak for ordet og for anledningen til at fjerne en misforståelse om, at folkesko-
leforligskredsen ikke er opmærksom på at sikre tilrettelæggelse af konfirmati-
onsforberedelse. Jeg kan forsikre om, at forligskredsen løbende har diskuteret
dette forhold, og hele forligskredsen er optaget af fortsat at sikre elever gode
muligheder for at kunne deltage i konfirmationsforberedelse. Jeg vil gøre op-
mærksom på, at folkeskoleforligskredsen er meget bred og bl.a. består af DF.
Forligskredsen vil følge udviklingen igennem Kirkeministeriets informationer
og fortsætte den løbende dialog.
Kirkeudvalget har efter ønske fra Christian Langballe (DF) stillet mig tre
spørgsmål (F-H) om tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse i folkesko-
len. Jeg besvarer spørgsmålene enkeltvis.
2. Svar på samrådsspørgsmål F
"Er det ifølge undervisningsministeren godt eller skidt, at konfirmationsundervisnin-
gen lægges efter kl. 16.00 og er det lovmedholdeligt?"
Ligesom kirkeministeren vil jeg indledningsvis understrege, at kommunalbe-
styrelsen er forpligtet til at finde den nødvendige tid til konfirmationsforbere-
delse på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen er placeret. Folkesko-
lereformen har ikke ændret på denne forpligtelse.
Efter folkeskolelovens § 53 skal der tages højde for konfirmationsforberedel-
sen i skolernes planlægning af skoletiden, og kommunalbestyrelsen og præ-
sterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for
konfirmationsforberedelsen.
Folkeskolereformen har heller ikke ændret på, at konfirmationsforberedelse ik-
ke er en del af folkeskolens undervisning og ikke indgår i skoletiden eller sko-
lens tilbud i øvrigt. Men der skal altså gøres plads til konfirmationsforberedel-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sen inden for rammerne af normal skoletid, dvs. inden for det tidsrum, som un-
dervisningen også skal lægges i. Dermed er der mulighed for, at konfirmations-
forberedelse kan lægges i umiddelbar forlængelse af folkeskolens undervis-
ning.
Rammerne for normal skoletid er ved en mangeårig praksis fastlagt til at ved-
røre hverdage i tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. I dette tidsrum skal al
undervisning i folkeskolen lægges.
Det gælder dog ikke i forbindelse med særlige arrangementer, fx i forbindelse
med ekskursioner og skolefester o.l., hvor undervisningen undtagelsesvist kan
placeres om aftenen eller i weekenden.
Denne praksis er ikke udtryk for en absolut regel, og derfor kan undervisningen
i et vist omfang godt placeres lidt senere end til kl. 16.00.
Det er inden for disse rammer for normal skoletid, at kommunalbestyrelsen er
forpligtet til at stille et tidsrum til rådighed for konfirmationsforberedelsen.
Jeg er enig med kirkeministeren i, at det med indførelsen af den længere skole-
dag er blevet lidt vanskeligere at stille et tidsrum til rådighed for konfirmati-
onsforberedelsen inden for rammerne af normal skoletid, eftersom folkesko-
lens egen undervisning nu fylder rammerne mere ud end tidligere.
Men jeg deler ligeledes kirkeministerens opfattelse af, at der fortsat er gode
muligheder for inden for folkeskolelovens rammer at finde lokale løsninger,
som tilgodeser både lærere og præsters ønsker.
Efter debatten om konfirmationsforberedelse sidste år, modtager Under-
visningsministeriet stort set ikke længere henvendelser om tilrettelæggelse af
konfirmationsforberedelse, og det fortolker jeg sådan, at man lokalt har haft en
god dialog og har fundet gode løsninger.
På baggrund af et dialogmøde med Biskopperne, Den Danske Provsteforening
og Danmarks Præsteforening i december 2013 har ministeriet udarbejdet
spørgsmål-svar på UVM’s hjemmeside, hvor det præciseres, at præster og sko-
ler skal indgå i en forhandling om placeringen af tiden for konfirmationsforbe-
redelse, og hvordan reformen påvirker rammerne for disse forhandlinger, selv
om reglerne om konfirmationsforberedelse ikke ændres med reformen.
Jeg vil endelig ligesom kirkeministeren gøre opmærksom på, at der også fra
kirkens side kan være en interesse i at placere noget af konfirmationsforbere-
delsen uden for normal skoletid, fordi det fx giver mulighed for at tilrettelægge
længere forløb og fordybelse.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Svar på samrådsspørgsmål G
"Er folkeskolen ifølge undervisningsministeren på nogen måde forpligtet på at under-
støtte folkekirken eller betragtes folkekirken på linje med den katolske kirke eller de
islamiske trossamfund?"
Nej, folkeskolen er ikke forpligtet til at understøtte folkekirken.
Men folkekirken er en del af den danske kulturarv, og i den forstand har folke-
kirken en særlig status i skolen.
Det afspejler sig i reglerne om konfirmationsforberedelse. Og som anført i mit
svar på samrådsspørgsmål F er kommunalbestyrelsen forpligtet til at finde den
nødvendige tid til konfirmationsforberedelse, selv om konfirmationsforbere-
delse ikke er en del af folkeskolens undervisning. Det afspejler sig også i reg-
lerne om faget kristendomskundskab, hvor den danske folkekirkes evangelisk-
lutherske kristendom er et centralt kundskabsområde.
Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf (folkeskolelovens § 1), at folke-
skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdig-
heder, der bl.a. gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem for-
ståelse for andre lande og kulturer, og som fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling.
Det fremgår desuden, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Sko-
lens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Undervisningen i kristendomskundskab er undergivet formålsparagraffen og
skal derfor være kundskabsmeddelende.
4. Svar på samrådsspørgsmål H
"Hvad vil undervisningsministeren gøre for at skabe ordentlige vilkår for konfirmati-
onsundervisningen?"
Jeg har aftalt med folkeskoleforligskredsen, at jeg vil følge udviklingen i antal-
let af skoleelever, som bliver konfirmeret.
På grundlag af den landsdækkende statistik herom, som Kirkeministeriet of-
fentliggør årligt, vil jeg i løbet af efteråret 2016, når folkeskolereformen har
virket i to år, tage initiativ til, at der i folkeskoleforligskredsen tages en drøftel-
se på baggrund af udviklingen i antallet af konfirmerede.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Afrunding
Jeg har derfor på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre folkeskolelo-
vens regler om tiden for konfirmationsforberedelse.
Jeg har tiltro til, at der lokalt findes hensigtsmæssige løsninger, der tilgodeser
hensynet til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skoler-
nes tilrettelæggelse af undervisningen og ikke mindst en sammenhængende
hverdag for de unge, som vælger konfirmationsforberedelse.
5