Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kirkeudvalget har ved brev af 27. april 2015 (KIU alm. del – spørgsmål 33) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes oplyse, hvor stort et antal danskere der opholder sig i ud-
landet og betaler dansk kirkeskat, som tilfalder statskassen og ikke Folkekir-
ken.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at de seneste oplysninger Kirkeministeriet har om antallet af
danskere, der opholder sig i udlandet og betaler dansk kirkeskat, stammer fra
udtræk modtaget fra Skatteministeriet/SKAT i maj 2012 vedr. årene 2008-
2010.
Skatteministeriet har oplyst, at statskassen hvert år modtager et mindre beløb
fra offentlig udsendte, som under opholdet i udlandet bevarer pligten til at be-
tale indkomstskat i Danmark.
Skatteministeriet præciserede, at det særlige skattebeløb, der tilfalder stats-
kassen i stedet for at blive afregnet til folkekirken som kirkeskat, i 2009 ud-
gjorde 179.062 kr. Der var tale om skattebetaling fra i alt 84 personer.
Der er imidlertid også en række danskere, som er udvandret af Danmark, men
som fortsat er fuldt skattepligtige i Danmark. Kirkeskatten for disse personer
afregnes til kirkekasserne i den sidste bopælskommune.
Skatteministeriet har i maj 2012 oplyst Kirkeministeriet om, at det for ind-
komstårene 2008-2010 drejede sig om følgende beløb/antal personer, som har
været udvandret hele året og ikke er offentligt udsendte:
Kirkeskat
2008
2009
2010
4.767.972
4.603.633
5.043.917
Antal personer
3.493
3.683
3.953
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 51444/15
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 20. maj 2015
Endvidere har SKAT i maj 2012 oplyst, at der herudover i indkomstårene 2008-
2010 boede mellem 9.500 og 11.800 danskere i udlandet en del af det enkelte
indkomstår. Disse danskeres kirkeskattebetaling udgjorde mellem 11,9 mio. og
16,7 mio. kr.