KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for de ansættelsesretlige forhold, der gælder for en præst, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 24. april 2015 (KIU alm. del – spørgsmål 32) bedt

om min besvarelse af spørgsmål:

”Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre nærmere for de ansættelsesretlige forhold, der

gælder for en præst, samt hvilke ansættelsesretlige beføjelser en biskop har i

forhold til præster, herunder oplyse hvilke forhold der skal være opfyldt for, at

de enkelte ansættelsesretlige beføjelser kan gøres gældende?”

Svar:

Stillinger som præst i folkekirken er akademikerstillinger i et offentligt ansæt-

telsesforhold.

For så vidt angår generelle ansættelsesretlige forhold for offentligt ansatte kan

jeg bl.a. henvise til Moderniseringsstyrelsens Personaleadministrativ Vejled-

ning (PAV) og den ansættelsesretlige faglitteratur.

Kirkeministeriet er som bekendt arbejdsgiver for folkekirkens præster.

De fleste af folkekirkens præster er ansat på tjenestemandsvilkår. Disse præ-

ster er bl.a. omfattet af reglerne i tjenestemandsloven, herunder tjeneste-

mandslovens kapitel 9, der indeholder en række særbestemmelser om folke-

kirkens tjenestemænd.

En mindre del af folkekirkens præster – herunder ansatte i lokalfinansierede

præstestillinger – er ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

Lovgivningen indeholder også en række særregler for præsters ansættelses-

forhold. Jeg kan bl.a. henvise til Danske Lov, der indeholder bestemmelser som

fortsat er gældende, også vedrørende præsters ansættelsesforhold.

Som eksempel kan jeg oplyse, at Danske Lovs 2. bog (om religionen og gejstlig-

heden) i sit 4. kapitel (om præsters embede med tjenesten i kirken og prædi-

ken) bl.a. indeholder en række regler, der fortsat er gældende.

Endvidere indeholder den kirkelige lovgivning i øvrigt en række bestemmelser,

der har betydning for præsters ansættelsesforhold. Blandt andet fastslår an-

sættelseslovens § 1, stk. 2, at en præst skal være medlem af folkekirken, og lo-

vens § 18, 1. pkt. fastslår, at der til stillinger som sognepræst knyttes tjeneste-

bolig.

Jeg kan desuden henvise til en af de nyeste samlede beskrivelse af præsters

løn- og ansættelsesforhold, der findes på siderne 15-117 i Steffen Brunes’ bog

”Folkekirkens personale” (3. udg., Nyt Juridisk Forlag 2014).

Som eksempler på andre fremstillinger kan jeg henvise til Preben Espersens

bøger ”Kirkeret – Almindelig del” (2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag

1999) og ”Kirkeret i grundtræk” (Nyt Juridisk Forlag 2000).

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

Dokument nr.: 52415/15

Dette dokumentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 19. maj 2015

KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for de ansættelsesretlige forhold, der gælder for en præst, til kirkeministeren

En stor del af de ansættelsesretlige forhold for præstestillinger, svarer til de

almindelige ansættelsesretlige regler, der også gælder for andre offentligt an-

satte akademikere.

Eksempler på sådanne generelle ansættelsesretlige regler er bl.a. den ansattes

arbejdspligt, loyalitetspligt og lydighedspligt.

Det nærmere indhold af arbejdspligten må afgøres med udgangspunkt i det

konkrete ansættelsesforhold.

Præster har typisk større mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejde, end

det er sædvanligt for andre offentligt ansatte akademikere. Da arbejdspligten

er en modydelse til lønnen, følger det af forholdets natur, at der skal præsteres

en arbejdsydelse, som der i givet fald kan forlanges gjort rede for.

Det er desuden fast antaget, at også præster er underlagt den almindelige ar-

bejdsretlige grundsætning om arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet.

For tjenestemænds vedkommende – herunder tjenestemandsansatte præster –

er grundsætningen bl.a. fastslået i tjenestemandslovens § 45, stk. 3.

Som eksempler på anvendelse af arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet

kan jeg nævne biskoppens mulighed for, efter en konkret vurdering, at fritage

en præst for tjeneste, ligesom biskoppen også – f.eks. på baggrund af ressour-

cehensyn eller opgavens særlige karakter – har mulighed for ved regulativ at

fastsætte nærmere bestemmelser for den enkelte præstestilling.

Et forhold der ofte henføres under den ansattes arbejds- eller loyalitetspligt, er

pligten til at udvise samarbejdsvilje og afstå fra adfærd, som kan belaste sam-

arbejdsklimaet. Efter omstændighederne vil en præst, der ikke lever op til det-

te krav, kunne afskediges pga. samarbejdsvanskeligheder.

Lydighedspligten betyder, at en ansat har pligt til at efterkomme tjenstlige be-

falinger, med mindre disse er klart ulovlige. Desuden skal enhver offentlig an-

sat – og altså også præster i folkekirken – overholde de regler, der gælder ved-

kommendes stilling.

Biskoppen er tilsynsførende med præsterne i sit stift, jf. Danske Lov 2-17-1.

Biskoppens embede i folkekirken er for nylig blevet beskrevet i bilag 4 i Be-

tænkning 1544/2014 om folkekirkens styre. Heri anføres det bl.a., at biskop-

pens tilsyn i sit udgangspunkt ikke er opsyn og kontrol, men medlevende op-

mærksomhed og om nødvendigt vejledning og yderst sjældent foranstaltnin-

ger, som kan få følger for præstens ansættelsesforhold. I det daglige udøves det

biskoppelige tilsyn i et nært samarbejde med stiftets provster, som biskoppen

løbende har kontakt med.

Bestemmelsen i DL 2-17-1, som den er modificeret ved retssædvane og ud-

trykkelige lovbestemmelser, hjemler også biskoppens almene legalitetstilsyn

med stiftets provster og præster.

Dette tilsyn omfatter ikke alene regler, der direkte udspringer af provstens el-

ler præstens ansættelsesforhold, men også den øvrige lovgivning.

Bliver biskoppen bekendt med, at en provst eller præst overtræder lovgivnin-

gen, må biskoppen efter de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde og

ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning søge at tale den pågældende

til rette, udstede et påbud eller indberette forholdet til ministeriet til videre

foranstaltning.

Dokument nr.: 52415/15

Side 2

KIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for de ansættelsesretlige forhold, der gælder for en præst, til kirkeministeren

Det er fast antaget i både Kirkeministeriets praksis og i domstolspraksis, at en

biskop i et vist omfang kan give tjenestebefalinger/påbud til præster.

Som et eksempel kan nævnes en sag, hvor Højesteret i 1998 fastslog, at en bi-

skop lovligt kunne meddele en præst pålæg om ikke at bære præstekjole ved

en demonstration mod fri abort. Jeg kan oplyse, at dommen er optrykt i Uge-

skrift for Retsvæsen 1998, side 894 ff.

Biskoppens almindelige legalitetstilsyn omfatter både ansættelsesretlige for-

hold vedrørende stiftets provster og præster – herunder muligheden for at ud-

stede visse tjenstlige sanktioner – og et forvaltningsretligt tilsyn med stiftets

præster, menighedsråd, provster og provstiudvalg, hvor biskoppen (eller

stiftsøvrigheden) i en række situationer er rekursmyndighed, eller hvor bi-

skoppens (eller stiftsøvrighedens) godkendelse skal indhentes.

At biskoppen fungerer som arbejdsgiverrepræsentant i forhold til stiftets præ-

ster og provster, fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelse af 7. februar 1990 om æn-

dret procedure ved fordeling af præstestillinger, hvorefter der for hvert år bli-

ver fastsat et beløb (rammebevilling) til den præstelige betjening i hvert stift.

Inden for dette beløb er det biskoppens ansvar at tilrettelægge den pastorale

struktur i stiftet.

Ved cirkulæreskrivelse af 15. marts 2005 om visse ændringer af administratio-

nen af præsters løn- og ansættelsesvilkår er biskopperne desuden bemyndiget

til på ministeriets vegne at træffe afgørelse i en række nærmere omtalte sager

vedrørende præster og provster, herunder visse disciplinærsager.

Biskoppen fører også tilsyn med, at provster og præster til stadighed lever op

til decorum-kravet i tjenestemandslovens § 10.

Biskoppen kan gribe ind, hvis vedkommende finder, at en præst udfører sit ar-

bejde dårligt, herunder hvis præsten ikke udviser samarbejdsvilje og måske li-

gefrem afstår fra at ændre en adfærd, der kan belaste arbejdsklimaet. En bi-

skop både kan og bør gribe ind, hvis en præst f.eks. geråder i samarbejdsvan-

skeligheder.

Dokument nr.: 52415/15

Side 3

Marianne Jelved

/ Rasmus Paaske Larsen