Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
Den danske Præsteforening
v/ formand Per Bucholdt Andreasen
Kære Per Bucholdt Andreasen
Tak for din henvendelse vedrørende rapporten fra Folkekirkens Uddannelses-
og Videnscenter (FUV) om skolereform og konfirmationsforberedelse.
Præsteforeningen anfører blandt andet, at FUV’s undersøgelse bekræfter de
tendenser, som Præsteforeningens tillidsrepræsentanter og medlemmer har
givet udtryk for. Det fremgår således, at mange præster har en vanskeligere
forhandlingssituation med skoleledelsen end før, og at tidspunktet for konfir-
mationsforberedelsen mange steder flyttes til eftermiddagen og i nogle tilfælde
endda uden for skoletiden.
Præsteforeningen anfører endvidere, blandt andet med henvisning til en udta-
lelse fra formanden for skolelederforeningen, at der kan være vanskeligheder
med placeringen af konfirmationsforberedelsen som følge af samspillet mellem
de længere skoledage, som følge af skolereformen, og reglerne i folkeskolelo-
ven om kommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at der afsættes den nødvendige
tid til konfirmationsforberedelsen inden for rammen af normal skoletid.
Præsteforeningen anmoder i forlængelse heraf om, at jeg i min kontakt til un-
dervisningsministeren tager spørgsmålet om administrationen af reglerne op.
Jeg skal indledningsvist oplyse, at jeg er opmærksom på, at FUV’s rapport viser,
at skolereformen har betydet større eller mindre ændringer i tilrettelæggelsen
af konfirmationsforberedelsen.
Jeg har derfor udsendt et brev til samtlige biskopper, provster og præster, hvor
jeg har fremhævet tre punkter i FUV’ s rapport, som det kan være nyttigt at ha-
ve in mente, når man skal forhandle med skolen om konfirmationsforberedel-
sens tilrettelæggelse, herunder at der skal afsættes den nødvendige tid til kon-
firmationsforberedelsen inden for rammen af normal skoletid.
Jeg kan endvidere oplyse, at undervisningsministeren har sendt et brev til alle
kommunalbestyrelser om rapporten.
Brevene vil blive suppleret af nye
spørgsmål og svar
på Undervisningsministe-
riets hjemmeside.
Jeg vil endelig tage en drøftelse med biskopperne, som også har det lokale
kendskab.
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
Dokument nr.: 27082/15
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 12. marts 2015