Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1528553_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 8. maj 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 99 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 99
"I forlængelse af KEB alm. del – spm. 93 bedes ministeren kommentere det
supplerende materiale, udvalget har modtaget fra Leif Boelskov, jf. KEB alm. del –
bilag 256 og 262.”
Svar
Udvalget har bedt mig kommentere to henvendelser fra Leif Boelskov af 29. april
2015, som omhandler spørgsmål om overtrædelser og tilsidesættelser af byggeloven
og bygningsmyndighedens kontrol heraf. Udvalget har desuden ved KEB alm. del,
spørgsmål 93 bedt mig om at kommentere en henvendelse fra Leif Boelskov af 21.
april 2015 om samme emne. Min besvarelse er en samlet kommentar til de tre
henvendelser.
Henvendelserne vedrører en række konkrete sager, hvor det oplyses, at den
udførende entreprenør har opført byggeri, der ikke lever op til de byggetekniske krav
i bygningsreglementet. Herudover mener Leif Boelskov, at der er sket svigt i den
offentlige forvaltning, idet myndighederne ikke har reageret på indberetning om
ulovlige bygningskonstruktioner.
Jeg kan indledningsvis oplyse, at det er kommunerne, der er bygningsmyndighed, og
som træffer afgørelse i hver enkelt sag. Hvis en kommune bliver opmærksom på et
ulovligt forhold, skal dette søges lovliggjort, medmindre kommunen vurderer, at
forholdet er af underordnet betydning. Et ulovligt byggeri kan lovliggøres fysisk eller
retligt. En retlig lovliggørelse betyder, at huset lovliggøres enten ved en efterfølgende
tilladelse eller dispensation. En fysisk lovliggørelse indebærer, at huset fysisk bringes
i overensstemmelse med de regler, der var gældende på tidspunktet for opførelsen.
Det er bygningsejerens ansvar, at byggeriet lovliggøres.
I forhold til den konkrete sag har Energistyrelsen som ansvarlig myndighed for
byggelovgivningen tidligere været i dialog med Leif Boelskov. Jeg har derfor bedt
Energistyrelsen om en beskrivelse af sagsforløbet med henblik på at belyse de
forhold, som fremgår af henvendelsen.
Energistyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
Ministeren
12. maj 2015
J nr. 2015 - 1089
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om kommentar til det supplerende materiale, udvalget har modtaget fra Leif Boelskov, til klima-, energi- og bygningsministeren
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
”Energistyrelsen har gennem en række henvendelser fra Leif Boelskov fået kendskab
til, at der er blevet opført huse, som angiveligt ikke lever op til bygningsreglementets
brandkrav. Af henvendelserne fremgår, at kravene efter Leif Boelskovs opfattelse
bevidst er tilsidesat af den udførende entreprenør, og at der ved efterfølgende
henvendelse til kommunen ikke er reageret i overensstemmelse med den potentielle
sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, der følger af overtrædelserne med henblik
på at rette op på disse forhold.
Det er kommunerne, der som bygningsmyndighed træffer afgørelser om konkrete
forhold, og Energistyrelsen har ikke kompetence til at tage stilling til kommunernes
sagsbehandling af konkrete sager. Energistyrelsen har alene kompetence til at udtale
sig vejledende og generelt om spørgsmål inden for byggelovgivningen.
På baggrund af henvendelserne fra Leif Boelskov vurderede Energistyrelsen
imidlertid, at der kunne foreligge en risiko for, at byggerierne udgjorde en fare for
beboere eller andre. Såfremt en undersøgelse af byggeriet viste, at der forelå akut
risiko for fare for de personer, der benytter bebyggelsen, har Energistyrelsen i
byggelovens § 18, stk. 3 en adgang til at pålægge kommunalbestyrelsen at foretage
et eftersyn af de pågældende bygninger. Energistyrelsen rettede derfor henvendelse
til den udførende entreprenør, der igangsatte en undersøgelse af, om der forelå en
sådan risiko for personsikkerheden.
Der blev herefter udarbejdet en rapport af Cowi, hvori det blev vurderet, at der ikke
forelå overtrædelser af byggeloven, som havde betydning for personsikkerheden.
Entreprenøren bad efterfølgende også Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI)
om deres vurdering af personsikkerheden i bygningerne. DBI fandt ligeledes, at der
ikke var en øget personrisiko. På denne baggrund vurderede Energistyrelsen, at der
ikke var grundlag for at pålægge kommunen at foretage et eftersyn af byggerierne.
Entreprenøren oplyste til Energistyrelsen, at man på baggrund af
undersøgelsen kontaktede ejerne af de pågældende huse opført i perioden
2001-2008 med tilbud om at udbedre de byggetekniske fejl. For huse opført før
2001, var der indtrådt forældelse, hvorfor entreprenøren ikke længere kunne
gøres ansvarlig for disse.
Som en hjælp til de berørte kommuner udarbejdede Energistyrelsen en vejledende
udtalelse om, hvordan ulovligt byggeri kan lovliggøres. Energistyrelsen afholdt
desuden en temadag i samarbejde med Forum for Dansk Bygningsmyndigheder
(DABYFO) i marts 2014, hvor hovedemnet var lovliggørelse af ulovligt byggeri.
Energistyrelsens behandling af sagen er efterfølgende af Leif Boelskov påklaget til
Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden meddelte d. 6. august 2014, at han ikke
ville indlede en ombudsmandsundersøgelse af Energistyrelsens håndtering af
sagen.”
Jeg skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at jeg alene har forholdt mig til de dele
af henvendelserne, der vedrører byggelovgivningen, som er mit ressort. Jeg kan
således ikke kommentere på de forhold i henvendelsen, der vedrører andre
Side 2
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om kommentar til det supplerende materiale, udvalget har modtaget fra Leif Boelskov, til klima-, energi- og bygningsministeren
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 3
retsområder, eller som vedrører de civile søgsmål mod bl.a. entreprenøren, som Leif
Boelskov har anlagt.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen