Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1531478_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Villum Christensen (LA) har i brev af 27. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål 94
alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 94
Er ministeren enig i, at note 14 i IPCCs rapport "Mitigation of Climate Change
2014" (gengivet nedenfor) giver udtryk for, at det i forbindelse med modelberegninger
er forbundet med endog særdeles store vanskeligheder at forudsige
en bestemt klimaudvikling som følge af de valgte (simple) antagelser i et komplekst
styret system, og at man ikke bør forvente, at modellernes resultat vil
svare virkeligheden?
14) The long-term scenarios assessed in WGIII were generated primarily by large-
scale, integrated models that project many key characteristics of mitigation pathways
to mid-century and beyond. These models link many important human systems (e. g.,
energy, agriculture and land use, economy) with physical processes associated with
climate change (e. g., the carbon cycle). The models approximate cost-effective
solutions that minimize the aggregate economic costs of achieving mitigation
outcomes, unless they are specifically constrained to behave otherwise. They are
simplified, stylized representations of highly-complex, real-world processes, and the
scenarios they produce are based on uncertain projections about key events and
drivers over often century-long timescales. Simplifications and differences in
assumptions are the reason why output generated from different models, or versions
of the same model, can differ, and projections from all models can differ considerably
from the reality that unfolds. [Box TS.7, 6.2]
Svar
Fremskrivninger vil altid være behæftet med usikkerheder, og det gælder også for
fremskrivninger af klimaudviklingen. Det er derfor, IPCC angiver
usikkerhedsintervaller for de fremskrevne klimaparametre, eksempelvis temperatur-
og havniveaustigninger. Når man tager i betragtning, at der er angivet
usikkerhedsintervaller, og at klimaudviklingen i høj grad afhænger af fremtidige
udledninger af drivhusgasser, er der ikke grund til at betvivle klimamodellernes
resultater.
Overordnet anvender IPCC to model-typer: Klimamodeller og Integrated Assessment
Models (IAMs).
Udviklingen i drivhusgasudledningerne og de resulterende koncentrationsniveauer i
atmosfæren beregnes med modeller, der kaldes
Integrated Assessment Models
Ministeren
20. maj 2015
J nr. 2015-230
KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om modelberegninger er forbundet med endog særdeles store vanskeligheder at forudsige en bestemt klimaudvikling som følge af de valgte (simple) antagelser i et komplekst styret system, til klima-, energi- og bygningsministeren
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
(IAM).
IAM-modellerne tager højde for en mulig udvikling i befolkning, økonomi,
teknologi, energisektor, landbrug, skovbrug m.v. De forenklinger og antagelser, der
skal til for at køre modellerne, belyses i den gengivne note 14. Det er således alene
disse IAM-modeller, som note 14 omhandler.
På baggrund af scenarierne for hvorledes drivhusgasniveauerne i atmosfæren
udvikler sig, beregnes effekten på klimaet efterfølgende med klimamodeller.
Klimamodellerne beskriver fysikken, kemien og dynamikken i klimasystemet
(atmosfæren, havene, iskapperne og gletsjerne, kontinenterne og biosfæren) og
beregner, hvor stor en effekt de øgede drivhusgasmængder i atmosfæren har på
klimaet. De er robuste, og med usikkerhedsintervallerne for øje, er der ikke grund til
at betvivle modellernes resultater. Klimamodellerne påviser, at den øgede mængde
af drivhusgasser i atmosfæren fra fossile brændsler fører til en synlig og signifikant
opvarmning samt andre påvirkninger af hele klimasystemet.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen