Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1528570_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. april 2015 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 92 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål 92:
Ministeren
12. maj 2015
J nr. 2015-1087
/
I forbindelse med udmøntning af forsøgspuljen på 50 MW til kystmøller har
ministeriet tidligere oplyst (notat af 4. februar 2015), at Energistyrelsen planlagde
at åbne for ansøgninger til puljen i løbet af februar 2015. Hvad er årsagen
til, at Energistyrelsen endnu ikke har udmeldt kriterier for forsøgspuljen
og endnu ikke har åbnet for ansøgninger?
Svar
Energistyrelsen oplyser, at den desværre ikke har haft mulighed for at prioritere
forsøgsordningen som planlagt. En væsentlig årsag til forsinkelsen er det
igangværende arbejde med at gennemføre udbuddene af havmølleparkerne Horns
Rev 3, Krigers Flak og de kystnære parker, som har vist sig mere
ressourcekrævende end planlagt. Det er i vidt omfang de samme ressourcer og
kompetencer, som inddrages i arbejdet med at gennemføre forsøgsordningen.
Energistyrelsen har i løbet af de sidste måneder sørget for at orientere potentielle
ansøgere om forsinkelsen og har i den forbindelse meldt ud, at der vil blive åbnet for
ansøgninger inden sommerferien. Dette vil ske i forbindelse med at Energistyrelsen
offentliggør en indkaldelse af ansøgninger, hvorefter ansøgere vil have ca. 3
måneder til at udarbejde ansøgningen.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen