Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1422878_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev 3. november 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 9 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 9
Ministeren
20. november 2014
J nr. 2014-2810
/
"Ministeren foreslår i Politiken den 31. oktober 2014 (”Radikal minister går
vindamok”) at firedoble vindkapaciteten i Danmarks energiforsyning frem mod
2050 gennem en indsats, der svarer til at sætte en ”monstermølle” op på havet,
hver uge, året rundt i 30 år. Vil ministeren, hvis der lægges til grund, at det
svarer til en udbygning på gennemsnitligt 400 MW havmøller om året fra 2020
til 2050, redegøre for:
a) PSO-afgiften til finansieringen af forslaget angivet både årligt og akkumuleret
over perioden.
b) Forslagets beskæftigelseseffekter i perioden og varigt.
c) Hvor stor en del af elproduktionen fra de nye havvindmøller, der i 2050 forventes
at blive eksporteret til udlandet?"
Svar
Målsætningen om uafhængighed fra fossile brændsler i 2050 er en meget stor
udfordring, der kræver en række langsigtede beslutninger, med et markant ændret
energisystem som resultat. Dette er en nødvendig udvikling, og udmeldingen om en
firdobling af vindkapaciteten i Danmark skal ses som et bud på en sådan mulig
udvikling af Danmarks energisystem.
Som det er blevet vist i Energistyrelsens offentliggjorte Energiscenarier, er en
satsning på vindkraft en mulighed, der både teknisk og økonomisk kan lade sig gøre.
Der peges således på, at vindkraft skal spille en central rolle, men den præcise
udrulning kan ske på mange måder og i forskellige tempi. Der er på nuværende
tidspunkt ikke lagt konkrete forslag frem, som der hentydes til i spørgsmålet.
Eftersom der er tale om et meget langt perspektiv, fra 2020 til 2050, vil det ikke være
retvisende at sige noget så konkret om omstillingen, som der lægges op til i
spørgsmålet. Dette gælder både specifikke tal for PSO-udgifter, beskæftigelse og
eksport af el, som alle er afhængige af den generelle samfundsudvikling i Danmark
og i landende omkring os.
Der vil sandsynligvis stadig være brug for støtte til at sikre udbygningen, men den
behøver ikke at være udformet som det nuværende PSO-system. Støttesystemet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
skal bakke op om en omkostningseffektiv omstilling, og i takt med at energisystemet
og teknologierne udvikles, skal strukturen og niveauet for støtten tilpasses.
Den præcise støtte til vindmøllerne sættes der altså ikke tal på, men det skønnes, at
det såkaldte vindscenarie ikke er betydeligt dyrere end de andre scenarier, der kan
opfylde målsætningerne i 2050. Det skønnes, at den årlige omkostning ved at drive
et vindbaseret energisystem i 2050 er ca. 7 % højere end for et fossilt scenarie, der
ikke opfylder EU’s langsigtede klimamålsætninger, og blot 3 % højere end
”biomasse” scenariet, der til gengæld er forbundet med andre negative
konsekvenser.
At gå vindvejen behøver således ikke være dyrere end andre veje frem mod 2050.
På samme vis gælder det for beskæftigelseseffekten, som man ikke kan sætte
præcise tal på. Men en øget udbygning med vind vil have en positiv betydning for
grønne arbejdspladser isoleret set, især i lyset af den væsentlige industri, som på
tværs af landet, er engageret i udvikling og produktion af vindkraft.
I forhold til spørgsmål c, er det ikke muligt at angive en præcis mængde, hverken i
dag eller i 2050, da det ikke er muligt at sige, hvor den eksporterede el er produceret.
Med en stor kapacitet af vindkraft i 2050 vil det dog sandsynligvis være nødvendigt
med en større udveksling med vores nabolande end i dag. Dette vil gælde både
eksport og import, som er en del af at regulere indpasningen af vindkraften i
elmarkedet.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen