KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om alunskifer – hvor kulstofindholdet er af marin oprindelse og kendetegnet af lav sedimentationshastighed – må forventes, at indholdet af uran er positivt korreleret med kulstofindholdet, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13

KEB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142

Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 3. april 2013 stillet mig følgende

spørgsmål 142 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal

besvare.

Spørgsmål 142:

Vil ministeren redegøre for den foreliggende viden om alunskifers indhold af radioak-

tive stoffer som uran, thorium, radium og radon, og kan ministeren bekræfte, at

alunskifer nogle steder i Sverige har et så stort indhold af uran, at den har været ba-

sis for indvinding heraf?

Svar:

Nedenfor gives også svar på udvalgets spørgsmål 144, idet svaret herpå har stor

sammenhæng med svar på spørgsmål 142.

I Alunskiferen er der under dens dannelse blevet udfældet uran (U-238). Det vides

ikke, hvordan uran er bundet i Alunskifer, men de målte mængder i Danmark er mar-

kant lavere end i Sverige.

Uran er det første led i henfaldsserien, hvor det radioaktive grundstof henfalder under

udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til ra-

don (Rn-222). Det er grundstoffernes halveringstid, som er nøglen til henfaldet, der

medfører, at der bliver mindre af stofferne. Uran-238 har en halveringstid på 4,5 milli-

arder år, radium-226 en halveringstid på 1600 år og radon-222 en halveringstid på

3,8 dage. Radon omdannes selv til nye kortlivede radioaktive stoffer - ”radondøtre”

(polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon selv er en ædelgas

og indgår derfor ikke i kemiske forbindelser, men kan i stedet frigøres til luften fra det

materiale, hvori radon dannes. Radondøtrene derimod er kemisk aktive og bindes let

til partikler i luften og til overflader.

Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktive

indhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,

GEUS har kendskab til.

GEUS har i 2012 målt blandt andet uran indholdet i 10 prøver fra Alunskiferen taget i

Billegrav-2 kerneboringen på Bornholm. Der er målt et uranindhold mellem 26 og 90

ppm* med et gennemsnit på 54 ppm. I Alunskifer fra Skåne er målt værdier på 168

ppm Uran.

Ministeren

D. 24. april 2013

J nr. 2013-1663

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om alunskifer – hvor kulstofindholdet er af marin oprindelse og kendetegnet af lav sedimentationshastighed – må forventes, at indholdet af uran er positivt korreleret med kulstofindholdet, til klima-, energi- og bygningsministeren

KLIMA- OG

ENERGIMINISTERIET

Side 2

Der er herudover målt indhold af radium på tre prøver fra Bornholm af Alunskifer som

er refereret i dels ”Damkjær, A. & Korsbech, U., 1985: Measurement of the emanati-

on of Radon-222 from Danish soils. The Science of the Total Environment 45, s. 343-

350” (prøve 1), dels et notat fra 21. juni 1996 fra Statens Institut for Strålehygiejne

(nu Statens institut for Strålebeskyttelse) (prøve 2 og 3):

Prøve 1: 51 ppm

Prøve 2: 104 ppm

Prøve 3: 118 ppm

I forhold til ovennævnte reference for målingerne er der foretaget en omregning fra

Bq/kg til ppm af hensyn til sammenligneligheden med øvrige oplysninger i dette svar.

Radiumindholdet er det højeste, som er målt i danske aflejringer og bjergarter.

Thorium i Alunskiferen er associeret til lermineraler og er ikke beriget i forhold til an-

dre finkornede bjergarter. Målinger af Thorium i skifre på global plan angiver et gen-

nemsnit på 15,4 ppm (fra bogen ’The continental crust: its composition and evolution’

af S.R.Taylor og S.M. McLennan, Blackwell Scientific Publications 1985). I to danske

boringer er der målt gennemsnitsværdier for indholdet af Thorium i Alunskiferen. I

Terne-1 boringen (beliggende i Kattegat) er gennemsnittet 12 ppm (maksimum må-

ling 19 ppm, minimum måling 8 ppm). For Billegrav-1 på Bornholm var gennemsnittet

13 ppm (maksimum 15 ppm, minimum 12 ppm).

Terne-1 blev boret af Amoco i 1986 i Kattegat som en efterforskningsboring. Der blev

kun fundet spor af kulbrinter i den dybe del, som gennemborede Alunskiferen. GEUS

har ikke foretaget yderligere analyser af kulbrinter udover, hvad der blev foretaget af

Amoco efter udførelsen af boringen.

GEUS har i forbindelse med anden forskning foretaget analyser af borespåner fra

Terne-1 boringen, herunder af Alunskiferen. Indholdet af udvalgte metaller i Alunski-

fer fra Terne-1 boringen er givet i nedenstående tabel.

Grundstof

Variation

Gennemsnit

ppm

1-36

ppm

10-17

ppm

54-211

127

ppm

9-128

Ppm

39-149

ppm

17-238

ppm

9-81

ppm

277-2574

954

Ppm

37-1280

315

I den videnskabelige artikel ”Alun Skiferen i Skandinavien” udarbejdet af Bjørn Bu-

chardt, Arne Thorshøj Nielsen og Niels Hemmingsen Schovsbo i 1997, bliver den

Skandinaviske Alunskifers karakteristika og anvendelseshistorie gennemgået. Oplys-

ningerne nedenfor stammer fra denne rapport. Den geologiske baggrund for fordeling

af uran i Alunskiferen er yderligere beskrevet i den videnskabelige afhandling: af Ni-

els H. Schovsbo ”Uranium enrichment shorewards in black shales: A case study from

the Scandinavian Alum Shale” trykt i ’GFF’ 124, side 107-115.

Af artiklen ”Alun Skiferen i Skandinavien” fremgår det blandt andet, at Alunskiferen i

sammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk mate-

riale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med

KLIMA- OG

ENERGIMINISTERIET

Side 3

højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncen-

trationer af uran.

Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de største

uranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i det

vestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs.

op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lig-

nende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) i

samme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigel-

se på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer af

Alunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget.

Et af urans datterprodukter (et radioaktivt stofs henfaldsprodukt), radium var tilstræk-

kelig stort i kolmnoduler til at begynde en forsøgsbrydning på Billingens nordspids i

1909-1915. Radium var dengang den vigtigste radioaktive strålingskilde og blev

blandt andet benyttet til medicinsk behandling af kræftsygdomme. Kolmnoduler op-

træder i øvre kambriske lag i Västergötland, Östergötland og Närke.

Interessen for Alunskiferen som grundlag for uran produktion blev aktuel i forbindelse

med Sveriges atomkraftprogram i 1960-70’erne. Et fuldskala-pilotanlæg

til udvinding af uran og andre metaller fra Alunskiferen blev anlagt i et område ved

Sydbillingen. Brydningen fandt sted dels i dagbrud, dels i minegange og produktionen

skulle ligge på 120 tons årligt når anlægget var fuldt udbygget. Folkelig modstand og

faldende priser på verdensmarkedet resulterede i at produktionen blev stoppet i

1970’erne, og værket blev endelig lukket i 1984.

*ppm (parts per million). Hvis der er et indhold på eksempelvis 100 ppm i et interval i Alunskiferen, svarer

det til et indhold på 100 gram per ton Alunskifer.

Med venlig hilsen

Martin Lidegaard